Skiferie i Sonnenkopf (Østrig)

Rejsebureauer til Sonnenkopf: SnowTrex.dk

Sonnenkopf er et af de få tilbageværende skiområder i Alperne uden én eneste snekanon - og med skiløb op til 2.300 m.o.h., er snesikkerheden i top. Området har omkring 30 kilometer pister, hvor hovedparten er røde. Fra toppen af området kan du tage den smukke nedfart gennem skoven til gondolens mellemstation - en favorit blandt mange. Overalt mødes du af god plads, velpræparerede pister og en afslappet atmosfære.

Pistekort
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Sonnenkopf
Skiområdet: 1073-2300 m.o.h.
Byen: 1073 m.o.h.

30 pister i alt
13 km blå
16 km rød
1 km sort

Lifter: 9 stk. / 13.500 pers/time

Slæbelifter: 3
Stolelifter: 4
Kabinelifter: 1

God plads og smuk natur

Fra toppen af området kan du tage den smukke nedfart gennem skoven til gondolens mellemstation - en favorit blandt mange. Overalt mødes du af god plads, velpræparerede pister og en afslappet atmosfære.

Ved gondolens dalstation ligger en stor restaurant med cafeteria, masser af siddepladser og mulighed for at nyde medbragt mad. På toppen af Riedkopf finder du den hyggelige bjergrestaurant Muttjöchle, hvor panoramaudsigten og den levende barstemning gør frokostpausen til noget særligt.

Sonnenkopf er også et oplagt sted for ski touring. Med en lokal guide kan du udforske urørte ruter til blandt andet Klösterle, Dalaas og Silbertal – en oplevelse for den eventyrlystne skiløber.

Priserne er tilmed yderst rimelige: Et 6-dages liftkort kan være cirka 40% billigere end i de større naboområder.

Indkvartering i Klösterle

Da vi besøgte området boede vi i byen Klösterle - en lille og rolig by med fokus på overnatning og god mad frem for natteliv og shopping.

Her kan du spise en autentisk østrigsk middag på den historiske Restaurant Engel, hvor atmosfæren sender dig tilbage i tiden – husk dog at bestille bord i forvejen.

Eller nyd en mere moderne oplevelse på Wirtschaft Traube, hvor ægteparret Tobias og Tanja både laver og serverer maden selv. Her får du en sublim smagsoplevelse og et kig i deres imponerende kælder med vine og hjemmelavede delikatesser.

Sonnenkopf og Klösterle er med andre ord stedet for dig, der vil kombinere skiløb, ro og ægte alpehygge uden at betale storbypriser.

Brugernes anmeldelser af Sonnenkopf

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.


Kort over Sonnenkopf

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Sonnenkopf. Klik på nålene for mere info. .

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen