Snemelding uge 7: nysne efterfulgt af mildt vejr og solskin

Snemelding uge 7: nysne efterfulgt af mildt vejr og solskin

Ovenpå endnu mere snevejr i løbet af den forgangne uge, ser vejret i uge 7 ud til at blive mildt, klart og perfekt til skiløb i det meste af Europa - men ikke før et drys sne mere.

Som i så godt som alle andre uger hidtil i 2019 har det sneet en del i alperne løbet af den sidste uge. Stort set overalt i Alperne kom der betydelige mængder sne, men især i Nordøstitalien, hvor fx Dolomiti Superski (Canazei) ligger, kom der rigtigt meget. Det var tiltrængt, eftersom det var et af de få steder i Alperne, som ikke havde fået specielt meget denne vinter, men det blev der så rettet op på.

Nu ser det imidlertid ud til, at snevejret i Alperne stilner af - lige efter lidt mere snevejr selvfølgeligt. Fjeldene nord for Danmark ser ligeledes ud til at få et læs sne at runde ugen af med, hvorefter vejret stilner af og klarer op.


I denne vejrudsigt:

• Sne efterfulgt af mildt vejr og sol i Alperne

• Klart vejr i hælene på stort nordisk snevejr

• Snerigt Centraleuropa

Se hvor meget sne der er, der hvor du skal hen
Se LIVE-Webcams her
Foto: Wepowder.com


Sne efterfulgt af mildt vejr og sol i Alperne

Uge 7 ser ud til at komme med lidt af det hele, uden at bringe for meget af noget. Nu på fredag slæber et mindre snevejr sig ned mod Alperne fra nordvest. Det resulterer i, at mange områder mellem østrigske St. Anton og Alpe d’Huez i Frankrig får 15 - 25 centimeter nysne at boltre sig i - heriblandt findes områder som Avoriaz, Tignes/Val d’Isere og Chamonix. I de dele af Alperne, hvor det ikke sner, ser det ud til blive let overskyet eller solrigt. Det tæller steder som Wagrain, Saalbach og det meste af norditalien.

Herefter ser det ud til at der ligger et ordentligt læs klar til søndag og mandag. Denne snestorm er endnu ikke på vejrkortene, så præcis hvor meget, det bliver til, er svært at spå om på nuværende tidspunkt. Umiddelbart siger vejrkortene, at det kan dreje sig om op mod 40 centimeter sne på de heldigste steder, som igen ser ud til at være området fra St. Anton i nordøst til Alpe d’Huez i sydvest. Dog kommer det til at sne i det meste af Østrig. Snevejret ser heldigvis ud til at blive afviklet hurtigt fra søndag eftermiddag til mandag formiddag, men det kan endnu nå at forskyde sig.

HEREFTER er der forhåbentligt dømt roligt vejr og solrige dage i midten af uge 7. Temperaturen stiger en smule under den foregående snestorm, og den ser ud til at forblive relativt høj, men oppe i det alpine bliver det fantastisk skiføre. Utrolige mængder sne, frostgrader og ikke meget vind til at bide i ansigtet. Dagene ser ud til at blive primært solrige med lidt skyer af og til.

Hør Rasmus fortælle om situationen lige nu:

Videoen er optaget i fredags d. 1. feb. 


Klart vejr i hælene på stort nordisk snevejr

Oppe i Norge og Sverige kommer der et solidt snevejr til at runde uge 6 af på. De forskellige vejrudsigter er lidt uenige om det præcise omfang af snevejret, men alle er de enige om, at Norge løber med den helt store guldmedalje, idet danskerfavoritter som Trysil, Hemsedal og Geilo kan se frem til et sted mellem 20 og 40 centimeter sne på fjeldtoppene op til weekenden i uge 6.

Svenskerne behøver dog ikke at være bitre. Områder som Sälen, Idre Fjäll og Branäs ser nemlig ud til at trække 15 til 20 centimeter hjem.

Herefter bliver det rigtig godt i de fleste skandinaviske skiområder. Snevejret ser nemlig ud til at høre op omkring lørdag, og herefter dør vinden i høj grad hen, og vejret bliver mere stabilt. Det betyder, at solen kommer til at bryde dovent med et tyndt skydække, som af og til driver ind over fjeldene. Temperaturerne bliver kolde nok, til at sneen forbliver god, så alt i alt er der sandsynligvis dømt fantastisk skiføre i de populære Skandinaviske skiområder.

Sådan ser det ud pt. i Bad Gastein


Snerigt Østeuropa/Centraleuropa

I de tjekkiske og slovakiske områder som henholdsvis Spindleruv Mlyn og Jasná, kommer der godt med sne i starten af uge 7. Herefter klarer det op, men temperaturerne forbliver lave. Derfor kan de skiløbere, som drager mod sydøst for at stå på ski altså glæde sig til fænomenal sne efterfulgt af solvejr, let vind og kolde temperaturer fra onsdag i uge 7 og fremefter.


Kort fortalt:

Der ligger fantastisk store mængder sne i Alperne, men også i Norden og i Østeuropa har de det godt. Nu kommer der lige et læs mere stort set alle steder, og så er der altså lagt op til en uge 7, hvor der er skiløb til enhver smag, stort set uanset hvor man drager hen. Hvem der bare var så heldig at komme ud og stå på ski i den kommende uge …

Sådan så det ud for 5 dage siden i Zillertal


Se alle restpladser til uge 7 her - 

Mangler du lige det sidste inden skiferien? Så kan du nå det endnu. I SkiShoppen er der dag-til-dag levering, så bestiller du inden torsdag kl. 16, kommer varerne i løbet af fredagen.

Bl.a. 2 skipullis til mænd for for 199,- eller over 100-vis af nedsatte skibriller

God uge 7

Jeg håber i får en fantastisk uge 7, med godt vejr og masser af smil på læben.

Udgivet af: Rasmus Bragh Schulz

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen