3 nye lifte i Sölden til vinteren 2026/2027
Sölden har spændende nyheder på vej - blandt andet en ny gondol og to nye stolelifte.
Der bliver bygget en ny 10-personers gondol ved Langegg, som skal erstatte den nuværende 6-personers stolelift.
Samtidig er der også planlagt nye stolelifter ved Seekogl og Gratl, så området ser ud til at få et markant løft både på komfort og kapacitet.
Her er de vigtigste nyheder i Sölden til vinteren 2026/2027.
Langegg (gondol, 10 personer)
Den nye Langegg-gondol erstatter den nuværende 6-personers stolelift fra år 2000 og bliver en klar opgradering for alle, der elsker hurtige og komfortable ture gennem området.
Med en kapacitet på 3.600 personer i timen og en fart på 6 meter i sekundet ser det ud til, at Langegg bliver en vigtig forbedring på en central strækning i Sölden.
Den gamle stolelifte havde en kapacitet på 2.400 personer i timen.

Detaljer om Langegg
- Type: 10-personers gondol
- Producent: Doppelmayr
- Dalstation: 1.910 m.o.h.
- Topstation: 2.660 m.o.h.
- Højdeforskel: 750 m
- Længde: 2.258 m
- Kapacitet: 3.600 personer i timen
- Fart: 6 m/s
- Transporttid: ca. 6 min. 50 sek.
Andre nyheder i Sölden
Det er ikke kun Langegg, der står til en opgradering.
Der er også planlagt nye stolelifter ved både Seekogl og Gratl, og det lover godt for flowet i området. Begge projekter peger på, at Sölden arbejder målrettet på at modernisere nogle af de ældre liftforbindelser.
Seekogl (stolelift, 6 personer)
Ved Seekogl er planen at erstatte den nuværende 4-personers faste stolelift fra 1998 med en moderne 6-personers ekspresstolelift med boble.
Det betyder mere komfort, højere kapacitet og en mere tidssvarende oplevelse på en vigtig del af bjerget.
Detaljer om Seekogl
- Type: 6-personers ekspresstolelift med boble
- Producent: Doppelmayr
- Dalstation: 2.500 m.o.h.
- Topstation: 2.661 m.o.h.
- Højdeforskel: 161 m
- Længde: 889 m
- Kapacitet: 3.000 personer i timen
- Fart: 6 m/s
- Transporttid: ca. 2 min. 40 sek.

Gratl (stolelift, 6 personer)
Også Gratl står til at få en markant opgradering i 2026.
Her bliver den gamle 2-personers stolelift fra 1985 efter planen erstattet af en 6-personers ekspresstolelift med boble. Det lyder som præcis den slags forbedring, man virkelig mærker i løbet af en skidag.
Når ældre lifte bliver skiftet ud med hurtigere og mere komfortable modeller, bliver det bare nemmere at holde tempoet oppe og få mere ud af dagen på ski.
Detaljer om Gratl
- Type: 6-personers ekspresstolelift med boble
- Producent: Doppelmayr
- Dalstation: 2.130 m.o.h.
- Topstation: 2.534 m.o.h.
- Længde: 1.080 m
- Kapacitet: 2.400 personer i timen
- Fart: 5 m/s
- Transporttid: ca. 4 minutter
Ny pisteforbindelse
Piste 7 og 22 bliver koblet sammen, så skiløbere kan stå på ski direkte mellem de fire centrale områder: Gaislachkogl-dalen, Söldens centrum, Postplatz og Giggijoch-dalen. Det betyder også mindre trafik i bymidten.
Samtidig bliver nedfarterne mere behagelige, fordi de stejle passager bliver fjernet eller kørt udenom – både på en del af piste 7 og ved at man undgår den stejleste del af piste 22. Det gør området lettere at gå til for mindre erfarne skiløbere.
Derudover får man en sammenhængende blå nedfart fra Hochsölden til Grünwald og et samlet skiområde i lavere terræn, som er et oplagt alternativ, når vejret er dårligt.