« Til oversigten

Sådan bliver underlaget på Amager Bakke - Thomas Uhrskov har testet det

Få gode råd og se underlaget på Amager bakke, sammen med Copenhill tog Thomas Uhrskov fornylig til Italien, for at teste det skiunderlag som kommer til at være på Amager Bakke.

Uhrskov var begejstret, og i en ny fem-minutters kortfilm, giver han gode råd til skiløb på Københavns nye bakke.

Hvordan er det at stå på ski på plastik? Og hvad skal man egentlig tage højde for? Det er uden tvivl blandt de spørgsmål, som mange skiinteresserede har stillet sig selv, når snakken falder på det kommende helårs skianlæg på Amager Bakke.

Men nu er der ikke længere grund til tvivl. CopenHill - som kommer til at stå for driften af skianlægget - har netop udgivet en fem-minutters kortfilm i samarbejde med dansk skiløbs ’grandold-man’ Thomas Uhrskov.

Uhrskov rejser til Bergamo i Italien, hvor skiplasten produceres og kan testes. Og selvom temperaturen denne sensommerdag sneg sig op over 20 graders varme, er det tydeligt at mærke begejstringen for underlaget og skioplevelsen.

Derudover Fortæller Uhrskov om hvilken beklædning du bare SKAL have på når du skal stå på ski på bakken, det gælder uanset temperaturen udenfor.


Facts om CopenHill - Københavns nye vartegn

Tagparken på det 85 meter høje prestigebyggeri tegnet af Bjarke Ingels Group, kommer udover en 430 meter lang skibakke til at indeholde følgende; Nordeuropas højeste klatrevæg, et stinetværk til løb og vandring, et skicenter med udlejning, butik og afterski/café, samt en restaurant på toppen med panoramaudsigt over Øresund og Københavns skyline.

> Se liftkortpriser og læs meget mere om Amager Bakke her

Næste »« Forrige

Se alle nyheder