Voksning af ski

Jesper 05/02 2018 09:09

Jeg har igennem flere år vokset ski og set et hav af videoer på nettet. Og blevet rimelig ferm til det.

Jeg vil dog alligevel høre om der ude i landet findes et lille kursus man kunne tage i voksning af alpin ski - hvor man møder op med sine ski og lære lidt mere om håndværket. Jeg tænker blandt andet på fornyelse af "basen" når den er blevet meget grå, reparations af ridser, slibning af kanter mv.

Jeg har set at skatepro/nordic sport har haft et for langrend men har ikke set et for alpinski:-)

Og ja synes det er hyggeligt at gøre det selv :-)

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Anders 17/02 2018 10:04

Sv: Voksning af ski

Der findes flere måder at vokse sine ski eller langrend på, og der kan selvfølgelig være forskel på det endelige resultat. Jeg synes ovenstående forslag er ganske fornuftige. Selv har jeg brugt http://skivoksning.dk/ som hjælp. Personligt lader jeg altid min universal voks sidde på i ca. 45 min. før jeg skraber voksen af med en plexiskraber. Rigtig god fornøjelse:-)

Karl Erik S. Jensen 18/02 2018 09:40

Sv: Voksning af ski

Hejsa
Jeg vil da også lige melde ind med et lidt mere lavteknologisk indlæg
Jeg sørger altid som det vigtigste for, at få tørret skiene når jeg kommer hjem
Så får stålkanterne en gang olie - jeg bruger olivenolie
Når de er helt tørre efter et par dage bruger jeg en nylon køkkensvamp til at fjerne skidt og grater i sålen.
Strygejern og sønnens voks fra Canada +5 til - 20 grader smeltes på i dråber med et gammelt strygejern, og glattes ud med det samme strygejern strak. Efter ca. ½ time bruger jeg en gammel plexiglas lineal til at stryge overskuddet af. Efter ca. ½ time igen får det en tur med en gammel korkpad til sandpapir - og så op på hemsen i skiposen - skiene ligger løst i posen.
Slibning af kanter koster ikke et meget i Østrig, så det sker der.

Arne Bonnesen 05/02 2018 09:32

Sv: Voksning af ski

Jeg servicerer også selv mine ski med voks, reparation af småskader og kantslibning. Har gjort det i mindst 30 år. Men med mellemrum får jeg slebet bunden på maskine. Det sikrer, at bunden er helt plan og kanterne lettere holdes skarpe med en kantfil. Bruger Swixx universal voks, som er god i et meget bredt temperaturområde. Kun i våd nysne har jeg problemer, men det tror jeg skyldes, at jeg ikke ønsker struktur i bundslibningen. Jeg er ikke konkurrenceløber, så de sidste få procent forbedring med blanding af voks, diamantslibning af kanten m.m. har jeg ikke interesse i.
Jeg har få gange været ude for dårlig service i skibutikker, men i de fleste tilfælde gør de arbejdet godt, når bare de får at vide, hvad jeg forventer.
Prøv at spørge i en skiklub, om de har kurser i servicering. Jeg mener at Hareskov skiklub har for medlemmer.

Jan Spile 05/02 2018 19:47

Sv: Voksning af ski

Jeg har også selv ordnet mine ski i mange år, og det er faktisk ikke særlig svært, man skal blot have det rigtige grej. Det er vigtigt man har nogle holdere til skiene, og et stabilt bord at sætte dem på. Så skal man have nogle vinkler at sætte filene på med en speciel klemme som holder filen fast. Jeg bruger typisk vinkler på 88 eller 89 grader. Jeg har tre forskellige file, en lidt grovere fil, en fin fil og en diamant fil. Min erfaring er at dan slibning jeg selv laver, er bedre end den maskinen lave i en ski butik. Dog lader jeg skibutikken ordne en planslibning af mine ski en gang om året som Arne også gør. Jeg kender dog flere som selv gør det med en karosseri fil, hvilket jeg synes er temmelig besværligt. Når du selv vokser dine ski, går jeg ud fra du har et rigtigt voks strygejern, en metal og plast sie klinge, en kobber og en nylon børste. Til at fylde huller i sålen ud bruge man kofex, som man smelter ned i hullet. Når man så har fyldt hullet sliber man det plant med en karosseri fil. Der findes forskellige hjælpemidler til at smelte kofex med. Voks kan man få til alle mulige temperaturer, men som Arne skriver, så fungerer universal voks fint i langt de fleste tilfælde.

Jesper 06/02 2018 12:31

Sv: Voksning af ski

Det lyder til, at vi har samme fremgangsmåde:-) Dog smider jeg dem ikke til forhandler.

Planslibning??? Er det en slibning af sålen, som tager alle de små ridser/skrammer???

Jeg har rotorbørster og det virker mega godt:-)

Hvordan renser I jeres børster? Varmt vand?

Djasper

Arne Bonnesen 06/02 2018 20:06

Sv: Voksning af ski

Planslibningen sliber sålen og kanten, så bunden af skien bliver helt plan. Det sker på en maskine og kaldes vist også stenslibning. Det gør det lettere at få kanten skarp, uanset om du filer til 90 grader eller 88 grader. Det er ikke sikkert at stålet og sålen slides ens, og derfor kan der blive niveauforskelle. Reparationer af småskader kan også betyde, at sålen ikke er plan. Derudover kan sålen blive "hul" eller "buet" (konkav eller konveks). Det opdager man, når voksen varmes på. Jeg har aldrig børstet sålen efter voksning, blot trukket den af med en siklinge og poleret den med hånden eller en klud. Det er muligt, at voksningen holder bedre eller bliver mere glat med børstning, men jeg er helt tilfreds med min metode.

Jesper 06/02 2018 21:44

Sv: Voksning af ski

Tak for svar - så blev jeg lidt klogere:-)

Jan Spile 07/02 2018 21:33

Sv: Voksning af ski

Arne, der er ikke nogen tvivl om at sruktur i skiens sål giver noget bedre glid. Set er hurtigt gjort, inden voksning børster du sålen i skiens længderetning med en kobberbørste, det gør at sålen tager bedre imod voksen. Efter voksning lader du skiene stå minimum en halv time, før du skraber voksen af, og efter det børster du profil i skiens sål med en nylon børste, Husk at bruge de børster som er beregnet til det, som f.eks dem man kan få fra Swix.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen