Visirhjælme / googgles

Profilbillede af Flemming Duelund

Hej.
jeg vil lige delta i indlæggene omkring googgles da jeg er lidt i tvivl om hjælme med visir og så googgles.
Claus er på banen med et godt indlæg og kalder sig ekspert og det altid godt at have forstand på det man snakker om.
Jeg har selv været materiale ansvarlig i en ishockey klub og stået for udvikling af udstyr så det ved jeg meget om men udstyr til skisport der mangler jeg lidt vide, og er derfor lidt i tvivl omkring visirhjælme og Googgles.

Jeg har pt. Oakley Fligth Deck XM Prizm som er rigtig gode og har på tilbud givet 1650 kr., men prisen er pt. 1960 kr. dertil har jeg en hjelm fra Salomon til 1700kr. samlet pris 3660 kr.

Jeg bruger briller og vil gerne have en hjelm med visir og det er her jeg bliver i tvivl da jeg gerne vil have en linse som er lige så god som i mine googgles.

Så derfor undre det mig at de hjælme som får bedste anbefalinger med visir " kun" koster ca 2000kr altos næsten det samme som de bedste hjelme uden visir.

Rent prismæssigt betyder det jo faktisk at linsen ( visiret) på de hjælme koster meget lidt i forholdt til et par top googgles så er de linser der bruges på visir hjelme meget ringere en et par googgles??

Flemming Duelund

Kommentarer Svar  
Profilbillede af Claus Madsen
Sv: Visirhjelme / skigoggles

Hej Flemming
Da ingen andre har kommenteret på dit opslag, så tillader jeg mig at uddybe så godt jeg kan.
Du har en super god tanke med at en TOP skihjelm med visir burde koste det samme som en TOP skibrille + en TOP skihjelm.

Vi er så heldige hos Skisport.dk, at vi de seneste par år har haft skandinaviens største udvalg af visirskihjelme, derfor har vi vi set/kender til næsten alle modeller. OG det har faktisk været muligt at få visirskihjelme det også koster omkring 3.660 kr. Det ærlige svar omkring de modeller er, at det er de færreste som nok vil betale + 3.500 kr. for en hjelm med visir, derfor er udvalget af dem heller ikke så enormt. Vi havde til eksempel en visirskihjelm til omkring 3.999 kr. på et tidspunkt, som jeg mener der blev solgt 2 stk af. (UVEX)

Skulle Oakley, lave en hjelm med visir, så vil du nok også se en pris deromkring. Men hvorfor visir skihjelme så er billigere, kan også lidt handle om at du som producent kan lave det hele i én, kontra at producere både hjelm og skibrille for sig. Du har altså mindre udvikling, mindre produktion, mindre emballage, mindre fragt, mindre marketing, etc.
Samtidigt skal det siges, at vælger du eksempelvis en TOP hjelm og en TOP skibrille fra franske CAIRN, så lander du faktisk på ca. samme prispunkt som en visirskihjelm, så her er prisen meget retvisende.

Det som er mest interessant ved det, i min optik er, at af den grund burde flere bevæge sig over på skihjelme med visir, da man i dag får rigtig meget for pengene, samtidigt med at de design, man kan finde på hjelmene i dag, faktisk er ret pæne kontra for 5 år siden. Hvis du ser på pressebilleder fra mange skiområder i Alperne, så ser du også oftest at "modellerne" kører rundt med visirskihjelme. De bliver altså mere og mere populært! MEN, det som burde gøre dem mere populære er prisen. For køber du en RIGTIG GOD visirskihjelm for 1.998 kr. så kan det for nogle lyde af mange penge. Men en skihjelm til 999 kr. og en skihjelm til 999 kr. lyder jo ikke lige så voldsomt.
Det er et budskab, vi tit prøver at fortælle ved os, da du jo får 2 produkter i ét, som faktisk giver meget værdi for pengene, hvilket burde tale for at flere hoppede på visirskihjelme. Dog kan der stadigvæk være noget psykologisk i, at skulle betale tæt på 2.000 kr. Af den grund ser vi heller ikke mange hjelm til +. 3.500 kr.

Du skriver om det rent prismæssigt er linsen der koster meget og om de forskellige visir så er dårligere på de hjelme. De er de IKKE. For det første vil jeg sige, at du kan sagtens finde en skihjelm til + 3.000 kr. ligesom du også kan finde skibriller til 1.999 kr., men hvor går man så på kompromis? Er det hjelm eller linse? Vi har i løbet af de sidste 5 år fjernet alt det bras som findes af visirskihjeme. Det betyder at vi eksempelvis kun har modeller i sortiment, hvor vi kan stå inde for kvaliteten. Så vælger du eksempelvis en Cairn skihjelm med en NXT Evolight linse eller Uvex med Litemirror, så er du garanteret at linsen er i topkvalitet, hvor du får en kontrastfremmende linse. Det betyder ikke at hjelmen så er dårligere. Kort fortalt, så er de grunde jeg skrev tidligere med til at gøre, at man godt kan få en TOP skihjelm med visir til 2.000 - 2.500 kr. De linser er ikke OAKLEY linser, men de er meget tæt på. Oakley revolutionerede industrien med PRIZM, men både UVEX og CAIRN, har lavet deres egen PRIZM siden hen, hvor jeg mener ud får stort set samme kontrastfremmende egenskaber. Næsten.

Jeg håber, at det lidt svarer på dit spørgsmål.

Oakley har den populære PRIZM linseteknologi. Det samme har Smith, Dragon, Cairn, POC, Salomon, Atomic, Demon etc. Ved dem hedder det bare ting som Chromapop, Lumalens, Clarity, NXT Evolight, etc. Og de konstrastfremmende linser kan som sagt også fås til skihjelme med visir, så du får samme kvalitet, som du oplever på dine Oakley. Det kunne eksempelvis være:

https://www.skisport.dk/skishop/skihjelm-visir/cairn-cosmos-evolight-skihjelm-med-visir-sort/
https://www.skisport.dk/skishop/skihjelm-visir/uvex-hlmt-500-vario-skihjelm-med-visir-sort/
https://www.skisport.dk/skishop/skihjelm-visir/cairn-cosmos-evolight-skihjelm-med-visir-brun/

Du fik måske svar på lidt mere end ønsket her, men som du selv skriver, så er jeg en nørd inden for grej, og nyder at dykke ned i detaljerne. Og med fokus på, at man ved visirskihjelme får meget værdi for pengene, da det lidt er et 2-i-1 produkt, så tror jeg også at vi til denne vinter vil se ENDNU flere, som hopper med på bølgen. Det er jo også genialt til børn, da man så kun skal holde styr på en ting.

Lad mig endelig høre, hvis du har nogle spørgsmål, ellers så skriv også gerne på clm@skisport.dk

Sv: Visirhjelme / skigoggles

Kæmpe respekt for dit svar.
Analyse og viden... sådan :)

Søg   Svar på indlæg