Skistøvler og sål

Daniel 02/01 2013 11:19

Hej.

Jeg har nu stået på ski i en del år og har besluttet mig for at jeg vil købe mine egne støvler.
Jeg har de sidste mange år haft problemer med store smerter under foden når jeg står på ski. Det kommer stort set med det samme når jeg får støvlerne på.
Jeg har læst nogle forskellige steder at en måde at komme dette til livs på er gennem en special lavet sål til støvlen. Er der andre som har erfaringer med dette problem og har andre gode råd til hvad man kan gøre?

Det jeg gerne vil vide er. Skal jeg købe sål og støvle på samme tid for at få det tilpasset hinanden, eller kan jeg købe en støvle et sted og tage den med ind til en anden butik for at få lavet et sål hertil, eller omvendt. Grunden jeg jeg spørger er at der jo i Januar er store tilbud på støvler mange steder, men i de få butikker hvor man kan få lavet en sådan sål koster tingene som oftest også lige lidt mere.

Venlig hilsen Daniel

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Alex 02/01 2013 17:36

Sv: Skistøvler og sål

Det er altid godt med et godt tilbud, men hvis du er glad for at stå på ski, så brug da de par hundrede mere, og få en god støvle og sål. Du kommer ikke til at fortryde. Der er ærgerligt at køre ned ad den fedeste piste, og tænke på at fødderne godt lige kunne have det bedre. Har selv kørt med formet sål i mange år, og har lige opgraderet med en skummet inderstøvle. Det føles så lækkert, og mit skiløb føles meget bedre. Jeg har ikke normalt problemer med støvlefit, men man skal vel forkæle sig selv.
Konklusion: køb en god støvle, smid sålen ud og få lavet en ny med det samme. Du vil ikke fortryde.

Michael Alstrup Andersen 02/01 2013 21:38

Sv: Skistøvler og sål

Er helt enig med Alex.
Og kan tilføje at det koster altså ikke mere end 400 kr og opefter, for en sål det bliver formet efter din fod.

Brian Lund 03/01 2013 03:06

Sv: Skistøvler og sål

Og ja du kan sagtens købe støvlen et sted og få lavet sålen et andet!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen