Skal købe mit første par ski!

Sebastian Andersson 22/08 2019 17:13

Hej, mit navn det er Sebastian :)
Jeg er 20 år gammel, og jeg er nu for første gang i mit liv på jagt efter et par ski, jeg håber der kan blive ved min side i langt tid.
Jeg er en mand på 180cm og vejer omtrendt de 75kg.
Jeg ville mene, at jeg går under gruppen øvet eller meget øvet, da jeg sådan set har stået på ski hele mit liv :)
Den form for ski jeg leder efter er enten alpin- eller piste/carvingski, og gerne nogle det er muligt at køre hurtigt på, for fart er da lige noget for mig!

Håber I kan hjælpe mig herinde, og tak på forhånd.

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Claus Madsen 23/08 2019 11:38

Sv: Skal købe mit første par ski!

Hej Sebastian

Jeg anbefaler folk om ski dagligt i SkiShopen her på Skisport.dk, så jeg håber du kan bruge mine tips.

Med din vægt, niveau, højde og kørestil, så ville jeg kigge efter en ski i længden 165cm-170. Jeg vil hellere anbefale dig at købe en for lang en for kort ski. Nu bedre du nu hurtigere og mere kraftigt kører du sikkert også, og så vil du have en ski der passer til dit niveau, derfor skal den være stabil nok til at holde til den kraft du overfører ned i skien (også om 2 år og ikke bare nu).

Jeg vejer 90 kg og 188 høj og jeg ønsker at mine pisteski er omkring 180 cm og allmountain ski 188cm. Men højden er ikke så relevant, det er din vægt, niveau og kørestil imo.

Hvis du elsker at give den gas, og primært holder dig på pisten med masser af fede carvingsving så skal du have en ski med noget bid i, som kan udfordre dig lidt og kaste dig ud af hvert sving.
Er der meget fokus på masser af sving, så er dette en mulighed:
https://www.skisport.dk/skishop/ski/head-supershape-irally-sw/

Jeg tror dog at den helt rigtige ski for dig er en Salomon S/Max. Det er en HAMMER fed pisteski, som er super sjov at give den gas på
https://www.skisport.dk/skishop/ski/salomon-smax-10-z12-walk/
Den fås også i en S/MAX 12, men S/MAX 10'eren er lige det blødere, som gør at du ikke bliver straffet, hvis du laver lidt små fejl.
Så hvis jeg var dig, var S/MAX 10 i 170 skien jeg havde gået med.
Håber du kunne bruge det :) God dag.

Kurt Larsen 02/09 2019 12:23

Sv: Skal købe mit første par ski!

Hej Sebastian
Hvis det kan lade sig gøre skulle du finde et sted hvor der er ski test hvor man låner flere par ski og løber ned af samme løjpe. Den mulighed havde jeg for 4 - 5 år siden i Trysil. Jeg løber på samme måde som dig masser af fart og mest på pisten, dog ca. 40 år ældre. Valget blev Rossignol Hero st. ti. En fantastisk race carver med masser af kantgreb. Der er selvfølgelig en masse andre ski som kan det samme, men efterhånden er der 5 andre jeg kender som har prøvet lånt min ski som har købt en magen til. I World cuppen er det vel 10 - 20 % der køre på denne ski i slalom. I styrtløb er det omvendt Head der bruges meget, om det betyder noget ved jeg ikke. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at det skal være samme ski igen, nu er det bare konen som skal overbevises om at jeg skal have nye ski igen :)
Mvh
Kurt

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen