Lille baby på ski.

Ole Leonhardt 06/10 2016 16:41

Hej.
Vi er nybagte forældre fra juni, og vil gerne på ski i sæson 16/17. Til den tid vil den lille være 9 mdr. Planen var at have hende i sele på maven eller ryggen.
Er der nogle af jer der har gode forslag til egnede steder? Jeg har tidligere gået lidt efter steder med god afterski, men nu er agendaen jo lidt en anden. Nogle der har erfaringer med baby på skiferie må i også gerne melde ind.
På forhånd tak.

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Nadja 06/11 2016 21:22

Sv: Lille baby på ski.

Hej Ole,

Meget enig med de andre.
Vi har rejst med baby flere gange. Vi har købt ét liftkort og så været en afsted af gangen. Da vi havde et barn, var vi afsted med venner (der ikke var interesseret i børnepasning) og da vi fik nr. 2 var vi alene afsted og skiftes til at stå med den store.
Den der var hjemme sad i solen og drak kaffe of læste bøger imens baby sov i den lejede klapvogn. Alt i alt en succes ;)

God tur!

Peder Sulkjær 07/10 2016 11:02

Sv: Lille baby på ski.

Åh nej - lad nu være med det.
Det skal kun gå galt 1 gang før i vil fortryde det. Måske holdningen er, at i er super gode til at køre på ski, og at i aldrig selv styrter, men husk på, at i er ikke alene på pisterne.
Jeg er selv en habil skiløber. Styrter under normale forhold så godt som aldrig. Sidste år blev jeg pløjet ned bagfra, uden nogen varsel, af en snow boarder i fuld fart. Hvordan mon det var gået, men lillepigen på ryggen?
Finde stedet for et område med børnepasning på timebasis. Det findes flere steder i Norge b.la. i Trysil. Så kan i lade hende passe nogle timer og resten af tiden skiftes til at køre.
Sådan er det med små børn på slæb.
Til næste år skal i så til gengæld leje ski til hende, og lade hende lege med det på. Så er hun klar til at komme på skiskole året efter, hvor i så igen har mere tid på pisterne selv :-)
God tur

Tina 07/10 2016 11:53

Sv: Lille baby på ski.

Lige som der er et påbud om hjelm til børn - vil jeg håbe der er kommet et forbud mod børn i rygsæk på pisten.

"Der Kaiser" Frans Klamer udtalte for ca. 20 år siden at børn har intet at gøre på en piste før de selv kan stå og gå i et par skistøvler. At han aldrig selv ville løbe med børn i en rygsæk - ikke p.g.a egne manglende evner - men med tanke på alle de sammenstød og uheld der sker hvert år. 
Uanset hvor godt og forsigtigt man løber kan man ikke gardere sig 100%.

Det lyder i min verden som en stadig gyldig grund til at lade være!

Jeg tror aldrig man vil tilgive sig selv at barnet kom til skade - p.g.a noget som i bund og grund handler om mors og fars behov for at løbe på ski sammen. 

Hvis man ikke kan skiftes til at passe - har mulighed for at medbringe barnepige - kan rejse med andre forældre så man kan hjælpes ad..... 
God tur

Jan Spile 07/10 2016 13:11

Sv: Lille baby på ski.

Helt enig med tidligere svar. Man kan sagtens tage på skiferie, men det skal være på barnets/børnenes præmiser. Lej en hytte, eller god lejlighed hvor det er nemt at komme til og fra, og så kan man skiftes til at stå på ski. Det er helt klart mest hyggeligt hvis man er en gruppe som er lidt i samme situation, så man både har nogen at stå sammen med, og nogen at være hjemme sammen med. Mine børn startede med at få ski på da de var ca. 3 (kun børnebakke, med mange cacao pauser, og stadig meget tid i hytten/lejligheden), først omkring de 5 begyndte de at kunne køre rigtigt med. Vi har altid selv stået med vores børn, så skiskole er ikke noget vi har brugt, og det er bare utroligt hyggeligt.

Jan Spile 07/10 2016 13:17

Sv: Lille baby på ski.

Skal nok lige sige omkring fravalg af skiskole til børnene, at vi er en del af en skiklub, med en del dygtige skiløbere, så børnene har lært det ordentligt fra start. Hvis dette ikke er tilfældet, anbefaler jeg selvfølgelig skiskole.

Ole Leonhardt 07/10 2016 20:05

Sv: Lille baby på ski.

Jeg takker for svarene. Vi har selvfølgelig også haft risikoen oppe at vende. Jeg tror vi finder nogle at rejse sammen med. Så laver vi lidt pasnings ordning... det er rart at nogle siger hvad de syntes i en ordentlig tone. Det var første gang jeg brugte dette forum, en god oplevelse. Tak for det.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen