lejeski til 13-årig pige

Søren Bisgaard Andersson 07/01 2020 07:51

Hej

Jeg skal med familien til USA og stå på ski (Homewood Californien). Jeg har kigget lidt på lejeski hos SportsBasement, men er i tvivl om hvad jeg skal vælge til min ældste datter.

Hun er 13år, 162cm/53kg og er ret forsigtig af natur, men har stået på ski den klassiske uges tid/år de sidste 7-8år. Hun vil primært befinde sig på pisten.

Jeg er i tvivl om jeg skal vælge en juniorski (Volkl revolt junior, 148cm, 106/74/99) eller tage en voksenski (Blizzard Black Pearl 88, 145cm, 126/88/110).

Hun har et par fætre der kører snowboard (og er mere dare-devils, off-piste, mange træer mm) plus at jeg hører at de amerikanske pister ofte er lidt mere upræparerede (løs sne). Vil hun nemmere få flow i voksenskiene eller vil de bliver "for meget ski" at tumle med? Derudover er prisen på volkl selvfølgelig bedre, men min primære prioritering er at hun skal have en god oplevelse, med nogle ski der gør det nemt for hende.

Nogen der kan give input?

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Andreas Jonsson 07/01 2020 09:51

Sv: lejeski til 13-årig pige

Gå efter voksen/dame skien. Volkl er lidt mere en begynder/park ski og vil ikke være ligeså stabil på kant som Blizzard, hvis hun primært kører på piste.
Kender ikke lige Homewood, men amerikanerne plejer at gå meget op i at de pister der er "groomers" er præparerede. På den anden side har de generelt flere afmærkede pister der får lov til at stå upræparede end hvad vi er vant til Europa.

Søren Bisgaard Andersson 07/01 2020 11:10

Sv: lejeski til 13-årig pige

OK tusind tak :-)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen