⚡ BLACK WEEKEND: Spar 20-75 % på ALT ⚡

Leje eller eje det økonomiske aspekt

I vores familie kan vi godt lide at eje vores ski. Jeg har lige lavet opgørelse over hvor meget vi har sparet ved at vælge denne model frem for at leje. Disse erfaringer vil jeg gerne dele.

Præmisserne for opgørelsen er flg:
- vi er 2 voksne og 3 børn
- vi tager en uge på ski hvert år
- alt service af ski varetager vi selv
- børnene arver ski fra hinanden
- børnenes skistøvler er den justerbare model fra Roces hvilket gør at de kan genbruges over mange år
- børneski er primært købt brugt og renoveret (slib/voks/Kofix-reparationer)
- vi har pt 10 par ski i længde 110 til 171 og 2 snowboard. Samt 8 par støvler.
- opgørelsen dækker over en 10 årig periode

Hvis alt udstyret straksafskrives (sættes til salgsværdi 0) så siger regnskabet at vi har sparet 18.500 på at eje alt vores udstyr frem for at leje.
Hvis udstyret værdisættes til en pris det med rimelighed ville kunne sælges for på DBA i morgen så ser regnestykket endnu bedre ud. Så er overskuddet omkring 24.000.

Så ja det kan godt betale sig at eje sit udstyr. Hvis man vel og mærke gider at vedligehold det selv

Kommentarer Svar  
Profilbillede af Peter Studenterkørsel
Sv: Leje eller eje det økonomiske aspekt

Videresender lige denne tråd til et par familiemedlemmer - det er en super interessant vinkel. Tror bestemt der kan være penge at spare ved at hive pengene op af lommen og investere samt straksafskrive (hvis man kigger i det lange løb)

Profilbillede af Jan
Sv: Leje eller eje det økonomiske aspekt

Da vi har fire børn, køber jeg også ski efter denne model. Hvis børnene vil med på skiferie må de bruge det udstyr vi har. Men hvad er din erfaring/tommelfingeren regel mht ski længde i forhold til deres højde.
Mvh. Jan

Profilbillede af Thomas
Sv: Leje eller eje det økonomiske aspekt

Vil slet ikke anfægte ovenstående, men har en lidt anden vinkel på det økonomiske aspekt!
Jeg flyver på ski og t/r skal jeg betale kr. 399,- for ski.

Leje af ski i 6 dage/Canazei uge 3/2020 Kr. 379,- standart skipakke (ski + stave)
Jeg byttede (gratis) ski 2 gange - og prøvede således 3 par forskellige ski.

Leje af ski i 6 dage/Livigno uge 7/2020 Kr. 389,- Her vil jeg nok bytte ski igen et par gange (ingen problem sidste år)

Vedligehold/voks har jeg intet med at gøre - selvom jeg nu nok ville hygge mig med det - og jeg slipper også for at slæbe rundt på dem i lufthavnen etc.

God tur i sneen/Thomas

Profilbillede af Peter V
Sv: Leje eller eje det økonomiske aspekt

og er man heldig at skal afsted flere gange om året er det endnu mere gak gak at leje..

Profilbillede af Thomas
Sv: Leje eller eje det økonomiske aspekt

Hvorfor?

Søg   Svar på indlæg