Langley erfaring ?

Sofie Bjerregaard 14/09 2016 19:13

Jeg har lige været til jobsamtale hos Langley om job i henholdsvis Frankrig og Caribien.
Jeg har dog siden hørt dårligt om at arbejde for dem mht. løn, bolig osv.
Nogle herinde der har været afsted med Langley før ?

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Sof1000 22/10 2016 01:42

Sv: Langley erfaring ?

Hej,

Jeg har meget dårlige erfaringer med Langley. Jeg var ansat som tjener, men var ikke kun tjener, også opvasker, kok, snerydder osv osv... Alt det blev først fortalt, da man først var kommet frem.
Derudover boede vi 6 personer, blandede drenge og piger i en meget lille lejlighed på få kvadratmeter. Var blevet lovet, at skulle bo med 2-3 piger. Var sådan set ligeglad med, hvor mange jeg skulle bo med, men det var heller ikke som lovet.
Jeg fik et skema, hvor der stod at jeg arbejdede 42 timer, men var i virkeligheden over 50 timer, fordi vi var underbemandede og måtte overarbejde hver dag.

Det var bare en lille del af det ;-)

Ina 07/01 2017 12:12

Sv: Langley erfaring ?

Sof1000, hvornår arbejdede du der? Og Sofie Bjerregaard, fik du jobbet? :)

Sofie Bjerregaard 07/01 2017 13:56

Sv: Langley erfaring ?

Nej jeg fik ikke jobbet, men hvis jeg havde så var jeg ikke taget afsted. Man får intet for overarbejde, man havde en fridag og den skulle mam bruge hvis man blev syg, så hvis man blev syg kunne man risikere at arbejde i over en måned i streg.
Det er op til de 50 timer man arbejder i ugen og lønnen er rigtig ringe, så de opfodrer faktisk folk til at have en opsparing med hjemmefra, fordi man ellers ikke har råd til at opleve noget hvis man endelig får fri.
Efter at have læst på svenske sider, får man også et rigtig dårlig indtryk af selv boligerne. Flere måtte selv betale for hjemrejse fordi de blev syge af mug på værelserne så bestemte mig for at det gad jeg altså ikke :-)

Sof1000 07/01 2017 15:54

Sv: Langley erfaring ?

Jeg var afsted 2015/2016, tog dog hjem før tid.

Jeg havde på forhånd godt læst et par dårlige artikler om Langley tilbage fra 2010, men tænkte at de havde forbedret sig - det var dog ikke tilfældet.
Har du fået job hos dem Ina?

Ina 08/01 2017 08:56

Sv: Langley erfaring ?

Tak fordi i svarede :) Sofie Bundgaard, jeg har nemlig også læst artiklerne, og jeg er da glad for at jeg gjorde. Jeg overvejer stadig at tage afsted, fordi jeg virkelig godt kunne tænke mig at komme væk fra kulden herhjemme og mangler noget at lave. Men jeg tror ikke jeg har lyst til at arbejde tre måneder i træk, med over 50 timer i hver uge ... eller, det tror jeg simpelthen ikke jeg kan holde til!

Sof1000 - haha, jeg tænkte det samme, med at de nok havde taget kritikken til sig og forbedret sig, og selv nu, efter hvad du har fortalt, så tænker jeg stadig "nå men, måske er det kun på snesportshotellerne, eller måske er det kun i perioder hvor de er underbemandede". Men jeg kan godt mærke jeg bliver mere og mere afskrækket.

- Jeg har en jobsamtale med dem i morgen.

Sof1000 08/01 2017 16:57

Sv: Langley erfaring ?

De er underbemandede hele tiden, og det er fordi de skal spare helt vildt.
Vi var to på arbejde om morgenen, til at lave mad, opstille buffet, lave mad løbende og vaske op imens og efter. Det var til omkring 80 mennesker i alt. Chefen kom og råbte, at det bare ikke var godt nok og at vi skulle gøre det hurtigere.
Jeg tror vi alle sammen kan leve med lidt nederen arbejdstider og overarbejde i et halvt år, for så at have det sjovt ved siden af. Men, når der er en dårlig stemning og ikke bliver sat pris på det man yder ekstra - så virker det nytteløst.

De udnytter unge og uerfarne nyudklækkede studenter.

For mig at se, virker det som dårlig ledelse, som så ender med at gå udover dem lavest i hierakiet (tjenere osv).

Men du må endelig spørge, hvis du har nogle spørgsmål efter din samtale i morgen :-)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen