hvad for noget skitøj?

Skiing 21/10 2007 15:21

jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i har på når i står på ski eller snowboard.... hvilke mærker osv. mvh skiløberen

Kommentarer:
Der er i alt 22 svar i denne forumtråd.

Karl Erik 10/12 2007 21:56

Sv: hvad for noget skitøj?

Til dig, der skal på ski for første gang i nogle år.
Jeg enig med Ivan Rafn i alt.
Dog lige en detalje - det er meget godt med en hue el. lign. til langrend.
Til alpin vil jeg tillade mig at henlede på det glimrende produkt - en skihjelm.
Den er faktisk lige så god som en hue til at holde varmen, der er et "filter" ved ørene - og en god hjælm er faktisk rar at have på.
Ikke mindst efter jeg har prøvet at ramme jorden direkte med nakken, mens mine ski stod højere oppe på bjerget, da jeg vendte i en dynge sne jeg ikke havde set.
God tur

Annesofie34 02/04 2008 19:25

Sv: hvad for noget skitøj?

jeg står på ski i tøj fra peak

røde skisokker

skiunderbukser fra five (ik så gode)

lyserød og brun skiundertrøje

lyserød fleece

brun og lyserød jakke eller sort vinbreaker eller brun vindbraeker

lyserøde skibukser

hjelm fra salemon

lyserøde skihandsker

når der er meget koldt har jeg lidt mere tøj på:

underhandsker

sort tyk fleecetrøje

elefanthue med lille hul til øjne ( ikke fra peak)



det er dyrt men rigtig dejligt var i skt. anton(østrig) i julen og nogle dage frøs der ned til -13 grader men jeg havde det dejligt varmt

en dag skulle jeg lige skrive en sms, så jeg tog mine vanter af men det var ikke nogle god ide for mine fingre var ved at fryse af, så jeg var meget glad for mine handsker.

Mvh
Anne-Sofie

Søren Madsen 28/12 2007 17:58

Sv: hvad for noget skitøj?

Nå, en status:

Som tidligere skrevet har jeg allerede købt et Five Seasons skisæt til 699 (Intersport, førpris 1500).

I dag tog vi så i Bilka, de havde tilbud på skiundertøj og Skistrømper.

Skistrømperne til 5 par for 99,- var selvfølgelig udsolgt i voksenstørrelser (var der 26 timer efter tilbudet startede. Sigh!). Undertøjet var stort set fraværende i størrelse XL, vi fandt 2 undertrøjer - langærmede - til 59,95 i alt.

Købte derudover i øvrigt i Bilka:

Alpine Skistrømper, 6 par (69,95/par)

Base Camp Ski socks antibakteriel, 2 par (99,95/par) - for at se om de er bedre end de billigere ;)

Base Camp handsker med udtagelig inderhandske, snelukning osv - 299,-

Avento skipulli for 139,90 for 2

Base Camp halsrør, 29,95

Alpine A-3500 googles med plads til brillerne, de er dobbelt med ventilation, UV filter, , anti-fog osv - 199,-

Outwell 30 liter rygsæk til det løse til dagen. 199,-

I Matas fandt jeg Solcreme faktor 15 og sunblock stift faktor 30 begge med -40% (Matas' eget mærke).

Så bortset fra lidt mere skiundertøj (bukser!) er jeg ved at være klar - synes egentlig jeg forholdsvis billigt er sluppet fra dette genindkøb. Så kan jeg altid supplere med mere på destinationen (hvis der da er indkøbsmuligheder i Tjekkiet) - og senere med lidt mere mærkevare når jeg finder begrænsningerne i det jeg har.

Og bare rolig - det er ikke en egangstur. Udover den første uge i Tjekkeiet, så er der planlagt en weekend i Oslo (http://www.tryvann.no/) da jeg skal arbejde der i en uge - med ophold over en weekend ;).

Måske en endagstur eller 2 til Isedal - og så senere lidt langrend i Sydsverige.

Tak for tipsene, kommentarer er velkomne :)

Mvh
Søren

Tine 06/04 2008 09:56

Sv: hvad for noget skitøj?

Jeg har lidt forskelligt, men mit yndlings sæt består af følgende:
- Kari Traa skiundertøj (det er virkelig et lækkert sæt at have på)
- Salomon trøje som 2. lag
- Skistrømper
- hals varmer
- Burton luffer
- Burton dutchess jakke, army grøn
- Roxy snowboard bukser, røde
- Sort nittebælte
Så er der selvfølgelig huen, men det afhænger lidt af vejret, og det skal så siges at vi er mest nord på, hvor der kan være koldt, men jeg fryser i hvertfald ikke i det sæt;) Jeg har været virkelig glad for mine ting, men regner med at skifte bukserne ud næste år, da de er ved at være ret slidte i bunden pga bindingerne på boardet.
Nogle der kan anbefale nogle fede snowboardbukser? De må gerne være liiidt baggy...;)

Tine 06/04 2008 09:59

Sv: hvad for noget skitøj?

jeg glemte mine elskede goggles fra K2 modellen Aura i hvid=D virkelig gode!!!

Diana 04/01 2009 21:12

Sv: hvad for noget skitøj?

Jeg har både dyrt og billigt skiundertøj (H/H, Fakta og Alpin), synes ikke der er forskel på kvaliteten, men stor forskel på pasfromen. Så det dyre er at fortrække, men ikke et must. Så har jeg en rullekrave på og derefter min H/H skijakke, men snefang så det ikke blæser op! skibukserne er fra H&M og er super gode! Skisokkerne ernogle billige jeg har købt i Bilka!

Diana 04/01 2009 21:16

Sv: hvad for noget skitøj?

Nåå ja og så har jeg et par helt fantastiske luffer, de er delt til fingrene, men formet som en luft hvilket giver luft og varme. Og så en knald god hue!

Michael Alstrup Andersen 21/10 2007 15:54

Sv: hvad for noget skitøj?

Jeg står i Helly Hansen skiundertøj, en tynd peak fleece, The North Face yderjakke og The North Face skibukser :) Fryser aldrig, og det er super behageligt.

Ja 21/10 2007 16:13

Sv: hvad for noget skitøj?

jeg står normalt i firefly skijakke, billige alpineskibukser, alpine skiundertøj, skisokker, salomon hue, salomon handsker, hvis det er koldt har jeg et par jogginbukser og en north face skipulli på også.
og her til vinter skifter jeg nok huen ud med en hjelm fra k2 eller sådan noget.

jeg er ikke en "mærke"mand på skitøjsområdet, da jeg altid har haft noget billigt bilka lort, som har fungeret fint, og er lidt for nærig til at gi flere tusind kroner for et sæt skitøj.
men har en enkelt gang lånt et peak skisæt, og man kan tydeligt mærke forskel i kvaliteten, det er sku pengene værd, hvis man altså lige har dem...

Jakob Vinther 21/10 2007 17:38

Sv: hvad for noget skitøj?

Noget lækkert skiundertøj.. haglöf flece og haglöf helijacket som yderlag.
og et par lækre salomon skibukser

Ditlev Baun 21/10 2007 18:37

Sv: hvad for noget skitøj?

Hey, står på ski i HH undertøj,The North Face softshell og Haglöfs Jakke og SOS skibukser med Recco. På hænderne har jeg Hestra.

VH

Kasper Pedersen 21/10 2007 20:07

Sv: hvad for noget skitøj?

North face jakke, ODLO skiundertøj, COX SWAIN skibukser. :) Og en hjelm selvfølgelig :) der har jeg to - en COX SWAIN med musik i ørebøfferne og en Cebe uden lyd :) så bruger jeg UVEX briller og jeg har et peak halsrør, som snart skal assisteres af sådan en elefanthue lavet til at have under hjelmen..

Troels Kastrup 22/10 2007 10:32

Sv: hvad for noget skitøj?

Icebreaker skiundertøj, Haglöfs fleece, skaljakke og skalbukser. Briko hjelm, alpina googles. Har også prøvet diverse bilka og intersport sæt, men det kan godt betale sig at give de ekstra kr. Især for jakke og bukser!

Clemens 22/10 2007 14:20

Sv: hvad for noget skitøj?

Hey jeg står i

HH skiundertøj, mäser skipulli i fleece, 0akley skibukser, evt millet windbreaker vest og millet skal jakke, hestra army lether handsker, sweet hjelm og oakley wisdom goggles, sokker tynde med uld så man kan holde varmen og har tit en neopren maske med til ansigtet hvis det er rigtigt koldt

er det varmt er jakken skiftet ud med millet softsheel, evt hætte trøje og vest og tyndere handsker - ellers det samme - var gosdt stadigt meget varmt at stå i sidste påske i CANAZEI

af mærker vil jeg gå efter: north face, sos, peak, millet, oakley, nike etc som bukser og jakke - fleece pullier og ski undertøj behøver ikke være det dyreste - da fleece er fleece og poly.. er poly skal bare være behageligt og varmt, hjelm skal være behagelig og du skal selv synes du er "sej" eller bliver den aldrig brugt, handsker synes jeg heatra er d bedste, sokker køb god kvalitet ikke tubesokker fra bilka - dagen er ødelagt hvis du fryser om tæerne

håber det hjælper lidt

Skiing 22/10 2007 17:42

Sv: hvad for noget skitøj?

tak for alle svarene , lad der bare komme flere :)


jeg selv står i HH-skiundertøj, McKinley skipuli hvis det er koldt ellers bare en t-shirt oven på skiundertøjet, Gabbiano jakke og bukser, Warp hjelm, Mckinley handsker, nogle lækre skisokker hvis koldt normale sokker inde under. det var hvis det hele .

Skiing 22/10 2007 17:45

Sv: hvad for noget skitøj?

glemte lige Scott googles , McKinley ansigts maske

Louise 23/08 2008 03:09

Sv: hvad for noget skitøj?

Volcom =)

Søren Madsen 09/12 2007 13:12

Sv: hvad for noget skitøj?

Jeg skal på skiferie for første gang i så mange år at jeg ikke længere har noget udstyr.

Så jeg er ude og købe nyt - men hvad og hvor meget? Vi taler om 7 dage på alpin.

Jeg har købt et skisæt (Five Seasons) da vi kom forbi et godt tilbud (1.500 nedsat til 699).

Da jeg endnu ikke ved om jeg kommer i gang med at gøre dette hvert år er der grænser for hvor mange penge jeg vil bruge - mærker betyder intet.

Da det er > 17 år siden jeg sidste købte skitøj er der jo sket en stor udvikling - så jeg vil sætte pris på noget hjælp, ikke mindst fordi jeg jo skal ud og købe det hele på én gang.

Der er en god sandsynlighed for at jeg vil komme en del på langrendsferier, så udstyret må gerne kunne bruges til begge dele.

Men hvor meget skal jeg have?

Handsker eller luffer?
Skibriller? Eller kun hvis det sner?
Hvilken slags skisokker? Hvor mange?
Skiundertøj - Bilka? Hvor mange sæt? Lange ærmer?

På forhånd tak for jeres kommentarer og hjælp.

Mvh
Søren

Ivanrafn 09/12 2007 15:17

Sv: hvad for noget skitøj?

Du vil nok få 25 forskellige svar, men her er mit bud:

Du skal have de berømte 3 lag tøj; Svedtransporterende som 1. og 2. lag, vindbeskyttende som det yderste. 2. lag skal endvidere være isolerende, gerne tykt og luftholdigt, nærmest som et lag rockwool. Yderste lag skal gerne være vandtæt, men tillade damp at komme ud, så man bliver ventileret.

1. lag
Skiundertøjet består af langbenede underbukser og en langærmet undertrøje.
Du kan roligt købe de billigere mærker. Der er, selvfølgeligt forskel på hvor godt det sidder, om sømmene er runde eller flade, street credit-værdi osv, men det er min erfaring at de fleste mærker, også de billige, gør et udmærket job med at transportere sveden væk fra kroppen og til "lag 2".

Der skal være et stort indhold af kunststoffer i, eller det skal være ren uld (IKKE bomuld). Ren uld kradser rigtigt meget.

Det kommer hurtigt til at lugte af ged, så jeg ville købe mindst 2 par, så du kan vaske på hotellet.

2. lag
Der er meget få som benytter et 2. lag på benene, så når der tales om et 2. lag, så er det primært overkroppen der er tale om.

Afhængigt af hvor koldt det er skal du bruge en trøje. Mange benytter fleece-trøjer eller ski-pulli'er, men der er mange anvendelige slags, bare sørg for at det er noget som er åndbart, dvs. kan transportere damp fra indersiden til ydersiden.

Tykkelsen/isoleringsevnen skal afstemmes efter hvor varmt vejret er. På en varm dag (> 10 gr.) er der mange som kører uden.

Jeg ville købe mindst 2; en mellemtyk og en tynd. På meget kolde dag kan du tage begge på.

Igen: stort indhold af kunststoffer, eller ren uld.

3. lag
Består af bukser og jakke. De skal primært være vind-/vandtætte og åndbare. Du vil sætte pris på at der er mange lommer, og at der er mulighed for at åbne under armene mv.

Bukser og jakke vil ofte blive udsat for kraftigt slid, f.eks. fra lifte/træklifte fald mv., så det kan svare sig at købe en vis kvallitet hvis det skal kunne holde mere end en sæsson.

Køber du tøjet i kraftige farver er du betydeligt nemmere at finde på en piste.

På en varm dag er der mange som køre uden jakke, blot i sin trøje (eller sågar undertrøje).

4. Vanter
Hvis det er varmt, er de billige handsker, man køber i supermarkedet, udmærket. Hvis det er koldt, så er det en helt anden sag; nogle mener luffer holder varmen bedre, andre at en ganske tynd handske inden under skivanten er det bedste, andre igen at man skal have en handske der er for stor, så der er plads til luft, mv..

Personligt har jeg haft et utal af handsker, dyre og billige, og jeg syntes ikke der er nogle der har skilt sig markant ud.

Jeg kan dog anbefale at købe nogle som er solide, da de er udsat for stort slid. Mine går tit i stykker ved tommelfingeren, hvor man holder om skistaven.

5. Skisokker
Som ved undertøjet skal de være svedtransporterende, enten med meget kunststof eller ren uld (kradser helt vildt).

De senere år har jeg købt den type som har en højre og en venstre sok, og dem kan jeg godt anbefale; jeg syntes de sidder betydeligt bedre, og at de giver en god føling med støvlerne.

Skisokker behøver ikke at være tykke (der er en kraftig skum-inderstøvle i alle skistøvler). Jeg kan anbefale at du køber et tyndt og et tykt/tykkere par. Det tynde par til de første dag, og de tykke til de sidste dage, når fødderne har vænnet sig til skiløb.

6. Briller
I solskinsvejr kan du bruge et par alm. solbriller. I tåge vil du sætte MEGET pris på et par briller med gule glas.
I overskyet vejr, eller stedvis sol kan det være en fordel med orange, lyserøde eller brune glas.
I snevejr; klare glas.

I alm. vejr er briller udmærkede. I stormvejr er lukkede skibriller en fordel.

Et godt kompromis kunne være en lukket skibrille med lysorange glas.

Lukkede skibriller SKAL være med dobbelt glas, da de eller dugger.

7. Andet
Til kolde dage for du brug for en hue som dækker ørerne, alternativt et pandebånd som også kan dække ørerne.

Nogle sætter pris på et "hals rør"; et halstørklæde som kan trækkes op om hagen/hovedet hvis det bliver koldt.

Jacob 26/10 2007 22:58

Sv: hvad for noget skitøj?

De sidste mange år har jeg kørt i Peak performance, men i år skal det være slut nu hvor jeg har købt en Lasse Kjus jakke og jeg tror ikke jeg fortryder. foresætte dog med mine peak bukser til næste år.

Jacob 26/10 2007 23:01

Sv: hvad for noget skitøj?

ups, glemte at skrive uvex hjelm, smidt googles og sol briller, uvex skjold, nortface inderbluse og hansker.

Ivanrafn 09/12 2007 21:59

Sv: hvad for noget skitøj?

Glemte lige:

Mange af tingene kan du købe i Stadium til en rimelig penge.

Føtex har med jævne mellemrum tilbud på skiundertøj, fra NorthFace, til 100Kr. for et sæt. Det kan anbefales.

På solskinsdage har du brug for solcreme. Du skal bruge noget som ikke er for tykt i konsistencen. Kan med fordel købes hjemmefra, da de på destinationerne som regel kun har dyre mærkevarer.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen