Forskellen på Salomon 24 hours max til Salomon x max x10/x12

Christian 17/02 2019 17:15

Kære ski eksperter,
Jeg søger en ski der holder skæret godt som er lavet til høj fart. Jeg har prøvet Salomon 24 hours max, hvilket næsten var den perfekte ski for mig. Jeg søger dog en hårdere ski som er lavet til mere aggressivt kørsel.
Hvad er forskellen på Salomon 24 hours max til Salomon x max x10/x12? Fordi det lyder til Salomon x max x12 er den ski jeg søger efter.

Tak for hjælpen,
Christian

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Jan Spile 18/02 2019 19:09

Sv: Forskellen på Salomon 24 hours max til Salomon x max x10/x12

Hej Christian, jeg ville rigtig gerne give dig et råd hvis jeg kunne, men det med ski, har jo rigtig meget at gøre med, hvilket niveau man løber på. Det er også afgørende hvilken styrke man har, hvilke svingtype man foretrækker, hvor hurtigt man kører osv. osv. For ikke at snakke om smag og behag. Selv ville jeg gå efter high end ski som Blizzard Quatro RS eller Atomic Redster X9, som jeg har prøvet, og som er 2 fremragende ski til aggressiv carving, og meget andet. Begge ski kræver dog en god teknik, for at få det fulde udbytte ud af dem. En anden ski jeg selv kunne overveje er Kaestle GS 12, som er en ski som ligger mellem en Slalom og en storslalom ski. Det er en super lækker ski, men igen en ski der kræver at man har styr på teknikken. Salomon ski har jeg mest erfaring med deres Race ski, så jeg vil derfor ikke udtale mig om de ski du nævner, men mit bedste råd er at prøve dig frem, og så købe dem, som opfylder dine behov bedst. Og lad være med at låse dig fast på et bestemt mærke, for alle mærker laver gode ski, med forskellige karakteristika.

Christian 19/02 2019 17:38

Sv: Forskellen på Salomon 24 hours max til Salomon x max x10/x12

Hej Jan,
Tak for dit svar. Jeg søger ikke en high end ski, da jeg kommer som offpist / freestyle entusiast og gerne vil til at køre mere carving. Jeg har låst mig lidt fast på Salomon 24 hours max, da den bare føltes som en drøm at køre på, når man kørte i et mere modereret tempo. Den mistede man så noget af den kontrol når man pressede skien ved høje hastigheder. Derfor søger jeg faktisk bare den samme ski til mere erfarende skier. Jeg søger ikke en high end ski, da jeg skal finde min carving stil, men jeg skal ikke ud i at låne ski på de næste skiferier (Salomon x max x12 koster lidt over 3.000 kr, så man bliver heller ikke ruinere) . Mit niveau er øvet inden for carving, jeg søger derfor en øvet/avanceret ski, da jeg har erfaret en ski i let øvet klassen ikke vil opfylde mine behov.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen