Fjellpulken eller Thule Chariot

Jens 19/08 2019 20:48

Vi skal have et barn på to år med på langrend til vinter, og satser på at han kan sove sin middagssøvn imens vi er på langrend.

Bør vi leje en Fjellpulken eller en Thule Chariot?
https://www.fjellpulken.no/products/fjellpulken-classic-barnepulk-komplett
https://www.thule.com/nb-no/no/bike-trailers/multisport-trailers/thule-chariot-sport-_-10201011

Jeg tror Fjellpulken er det bedste valg, da den ser ud til at være nemmere at sove i, men jeg tager måske fejl? Er der evt. en 3. løsning vi bør overveje?

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Jesper Pape 26/08 2019 15:02

Sv: Fjellpulken eller Thule Chariot

Hej Jens,

Vi har gennem en del år haft en Thule Chariot (lidt anden variant end den du linker til) og har været meget glade for den til vandring, cykling og løb. Et rigtig godt produkt, men som det rigtige tilbehør kan bruges til mange formål.

Vores to børn har siddet meget i den og har også taget deres andel af middagslure i vognen. Det kan man sagtens, MEN du skal være opmærksom på, at børnene sidder oprejst - omend tilbagelænet - i vognen, når de er fastspændt. Det betyder, at det ikke er den optimale løsning til længere middagslure, da børnene hurtigt kommer til at hænge med hovedet, når de falder i søvn. Tæpper og puder skal selvfølgelig hjælpe lidt, men helt godt bliver det aldrig. Til gengæld sidder de fantastisk, når de er vågne.

Mit råd er derfor, at I skal overveje, hvor meget vægt i lægger på en god sovestilling.

//Jesper

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen