Bedste sted at leje ski i Saalbach med mulighed for køb efterfølgende

Nick Vilhelmsen 23/01 2018 09:37

Halløj

Jeg skal med nogle venner på skitur til Saalbach i uge 8, og frem til denne tur har jeg altid lejet alt mit udstyr. Dette skal nu til at være slut, da jeg hellere vil have mit eget. Men hvilket sted er at foretrække mht leje af ski på lokationen, hvor der er for en ordentlig service og mulighed for at købe skiene til en skarp pris efterfølgende?

Nogen der har nogle erfaringer de vil dele på dette område?


På forhånd tak.

/Nick

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Arne Bonnesen 23/01 2018 11:04

Sv: Bedste sted at leje ski i Saalbach med mulighed for køb efterfølgende

Jeg er ikke sikker på butikkerne i Saalbach. Har selv købt brugte lejeski til 99EUR i Wagrain, og fik mulighed for at prøve flere, som var til salg. Uge 8 er lidt tidligt. Der er stadig mange store uger tilbage for forretningen, så det er ikke sikkert, at de er så ivrige efter at sælge, hvis du lejer nye ski.
Tjek hvad de forskellige forretninger har stående, og bed om af få lov til at teste dem først.

Nick Vilhelmsen 23/01 2018 12:57

Sv: Bedste sted at leje ski i Saalbach med mulighed for køb efterfølgende

Tak for svar. Ja det er lidt tidligt, og det var egentlig også derfor jeg spurgte, da jeg selv var i tvivl om det stadig var noget man kunne gøre. Men jeg vil prøve at høre dem ad dernede og se hvad de siger.

Brian Lund 01/02 2018 08:56

Sv: Bedste sted at leje ski i Saalbach med mulighed for køb efterfølgende

Vi har lige været i Hinterglemm i sidste uge, i den forbindelse lejede vi ski ved "Hubsi's Sportshop" som ligger i samme bygning som dalstationen til Zwölfer Nordbahn (Glemmer Landesstraße 471).

Priserne var fornuftige, dvs. på niveau eller under flere af de andre i området og udstyret var absolut i orden. Vi snakkede lidt med ejeren der havde godt styr på sagerne og var meget flink og hjælpsom. Vi betalte 90€ for 5 dage for dyreste klasse ski. Jeg kørte Fischer RC4 SC og min kammerat Völkl Racetiger SL.

Min kammerat spurgte bagefter hvad han måtte betale for skiene hvis han ville købe dem, han fik at vide at de normalt skulle koste €800 men han kunne få dem til €600 og at de i øvrigt var næsten nye og kun havde kørt ganske lidt inden vi kom, hvilket absolut var troværdigt i forhold til hvordan de så ud.

På nettet (hos sport-conrad) koster samme ski mellem €640 og €680 afhængig af binding.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen