« Til oversigten

Rasmus DJ Arkiv

Gik du glip af et par videoblogs fra Rasmus DJ? Bare rolig, du kan se alle sæsonerne lige her.

Sæson 2016

En hurtig beslutning gjorde at jeg tog til Mammoth i Californien på sæson. Her var bedste snesæson i 5 år og desuden blev den første Slopestyle World Cup afholdt dér.


Sæson 2015

Var det år hvor jeg fik lov til at rejse med Thomas Uhrskov, Sixpence Media gutterne og drengene fra Playground Production, rundt i verden og optage skiprogrammerne "To på ski". Derfor begynder Videobloggen først om sommeren på Europæiske gletsjere - Tignes, Saas Fee, Sölden og Hintertux, på New Zealand til World Cup og FWQ, på Vandrampe i Tjekkiet og Snowdome i Tyskland.



Sæson 2014

Med base i de franske alper, Val Thorens og rigtig mange store konkurrencer på programmet - Slopestyle World Cuppen, European Open, Freestyle og Freeride DM, kom jeg en hel del omkring. Jeg begyndte at træne #doublestiljegdør og fik også arrangeret en sommertræningslejr i Danmark.  



Sæson 2013

Efter en lang skadesperiode kunne jeg endelig komme på ski igen. Vinteren bød på fantastisk pudder, VM i Voss, Skitest-tur, DIN Camp, hygge i parken, backyard sommerski, vandrampe i Tjekkiet og World Cup på New Zealand. 



Sæson 2012

Sæsonen begyndte meget lovende, med konkurrencer og virkelig mange fede oplevelser. Midt i februar sluttede sæsonen, da jeg styrtede slemt og rev mit korsbånd over.



Sæson 2011

Året hvor vi optog den allersidste skifilm med RAD Film crewet (Fridge). Udover en masse fede ture, vandt jeg både Freestyle og Freeride DM og kunne dermed kalde mig DK’s bedste allround skiløber. 




Sæson 2010

Jeg var så heldig at være på sæson med Nikolaj Jungersen, der filmede og klippede den danske skifilm - Double Up. Derfor lavede han også de fleste af videoblog’sne den vinter, hvor vi havde base i Mayrhofen, men konstant var på farten for at optage skifilm. 



Sæson 2009

Var den første sæson jeg lavede videoblogs. I starten skulle vi lige have styr på udstyret (Karen Gøtsche og jeg) - Det var min 5 sæson på ski og vi havde valgt at tage over Atlanten til Mammoth i Californien. 300 solskinsdage om året og 12 meter snefald i gennemsnit. Jeg nåede dog stadig at bruge en del tid i Europa, bl.a. til Frostgun og for at filme til skifilmen “Time Machine”.





Se seneste videoblog fra Rasmus DJ her.