Ukendt luksus i Vorarlberg

Ukendt luksus i Vorarlberg

- Østrig er meget andet end de berømte skisportssteder

Mange mener, det er svært at finde skisportsstederne i Østrigs vestligstedelstat, Vorarlberg. Andre har for længst fundet de små perler og bevarerhelst hemmeligheden om dem for sig selv, for jo flere, der får kendskab tilBludenz, Montafon, Kleinwalsertal og andre ski-juveler, jo mere trængsel vilder blive på pisterne.

Østrigs turistchef i Danmark, Bo Schou Lauridsen, vil gerne afsløre nogle af hemmelighederne:

  • Der er masser af godt skiløb både på pister og off piste, der er kulturelle og kulinariske nydelser, landsbyerne er uspolerede og befolkningen meget gæstfri, siger turistchefen, der selv har testet faciliteterne på Vorarlbergs skisportssteder.
  • Der er opvarmede, polstrede sæder i mange stolelifter, pisterne præpareres eksemplarisk, snowboardere kan udfolde sig i en prisbelønnet fun-park, og der er stort set aldrig kø ved lifterne, fortæller Bo Schou Lauridsen.
Både i skiområderne og uden for disse kan man nyde synet af flotte vinterlandskaber
Totalt har Vorarlberg 340 skilifter og 1.200 km præparerede skipister, der tilfredsstiller skiløbere på alle niveauer - fra børn og begynderne til krævende eksperter. Den længste skipiste er 12 km lang og har en højdeforskel på 1.600 meter.

Udviklingsområdet Vorarlberg

Det er 120 år siden, at alpint skiløb begyndte at udvikle sig i Vorarlberg i området mellem Pfänder-bjerget og Arlberg-massivet. Megen af den teknik, der benyttes af skiløbere i verdenseliten er udviklet i den vestlige del af Østrig.

Alle skiløbere kender skilifterne fra Doppelmayr, der har sit hovedkvarter i Wolfurt netop i Vorarlberg. Liftproducenten var efterhånden blevet træt af at høre folk brokke sig over, at man bliver kold i rumpen af at sidde og dingle i en skilift. Derfor begyndte Doppelmayr at producere stolesæder med indlagt varme i samarbejde med et af de lokale skisportssteder, Lech-Zürs.

I denne vinter erstatter en ny seks sædet stolelift de to gamle Hexenboden-lifter, og Zürserseebahn, Petersbodenbahn og Hasensprungbahn i Oberlech, Schlegelkopfbahn, Kriegerhornbahn, og Steinmähderbahn i Lech har alle polstrede opvarmede sæder og plexiglasskærme til beskyttelse mod nedbør og vind.

Det samme gælder forbindelserne mellem Stuben og Alpe Rauz på Valfagehrbahn med forbindelse til St. Christoph.
I det andet store skiområde, Montafon Silvretta-Nova er den nye Novabahn Vermielbahn af samme kvalitet, ligesom det er tilfældet med Auenfeldbahn og Saloberkopfbahn i Schröcken-Warth i Bregenzerwald.

Alpernes ringvej

Lech er centrum for den hvide cirkel, der blev etableret, da Lech og Zürs blev forbundet med Rüfikopf-banen for 50 år siden. Senere kom Oberlech med i cirklen, da stoleliften mellem Zug og Kriegerhorn blev rejst.

På to timer kan de fleste klare hele runden med en samlet højdeforskel på 5.600 meter uden at tage skiene af. Hurtigløbere kan nøjes med en time rundt på pisterne, der ikke er for børn. Den mest krævende strækning er Madloch, der kaldes Arlbergs dronning.

"Back to Ski" er mottoet i Alpenregion Bludenz, der tilbyder genopfriskningskurser i lavsæsonen for dem, der ikke har været på ski i nogle år. Skiskolerne omkring Bludenz i Brandnerdalen, i Grosses Walsertal og i Klostertal deltager i ordningen, der omfatter to dages kursus, liftpas, leje af topklasse ski, fire eller syv dages overnatning og morgenmad med mere.

Spændende off piste og mulighed for vintergolf

Man skal bare lidt væk fra pisterne for at finde fred og ro - og sjove udfordringer på ski. Off piste-mulighederne er gode ved alle Vorarlbergs skisportssteder.

Og der er også masser af plads og mulighed for gode naturoplevelser for turister uden ski. Der er kilometervis af præparerede vandrestier i åbent terræn og i skovene, og der er mærkede ruter, der er velegnede, når man tager snesko på fødderne. Også stavgængere og golfspillere kan dyrke deres motion i vinterlandskaberne.

Vintergolf kan fra 20. december spilles med lyserøde bolde på en otte hullers bane i Hörnlepass ved Riezlern i Kleinwalsertal.

Høj-alpine oplevelser i Vorarlberg

Guidede skiture i Vorarlbergs fjerneste bjergegne er blevet populære. Uddannede bjergførere fra skiskolerne tager gæster med ud i området mellem Silvretta og First, der har udfordrende tinder. Belønningen for at nå derop er skiløb i jomfrusne gennem et flot landskab tilbage til dalen.

Der er sjældent trængsel på pisterne, men hvis man vil helt ud, hvor man føler sig alene på pisterne, er Silvretta-Bielerhöhe en god mulighed. Området er en endnu velbevaret hemmelighed.

Med Vermunt-banen fra Partenen kan man nå Trominier (1.731 meter over havet) på fem minutter. Herfra fortsætter man i minibusser gennem tunneller og ad snedækkede veje til Bielerhöhe (2.032 m), hvor man bør give sig tid til at nyde udsigten over Piz Buin (3.312 m og Vorarlbergs højeste) og de øvrige bjerge.

Et bjergtagende panorama med den frosne Silvretta-sø lige i midten - ofte med langrendsløbere på vej over isen.

Grænseløst skiløb

Vorarlberg er på mange måder et grænseområde, men grænserne er usynlige. Mod øst er Vorarlbergs skipister forbundet med de mere berømte steder i Arlberg, og mod nordvest med Tyskland.

Den lille enklave Kleinwalsertal er østrigsk, men der er ingen asfalterede veje fra resten af Vorarlberg til dalen, som kun er tilgængelig fra Tyskland. Derfor er det helt naturligt, at skiområdet ligger på begge sider af grænsen mellem de to lande. Med tyske Oberstdorf som centrum ligger her et komplet skiområde med 120 km pister i et bjerglandskab, der næsten totalt omkranser Kleinwalsertal.

Alle skisportsinteresserede kender området fra den berømte 4-bakke-turnering i skihop, der hvert år kommer forbi Oberstdorf.

Pisterne i området går op til 2.224 meters højde, og liftpasset giver adgang til 52 lifte og 74 pister. Desuden er der 50 km vinter-vandrestier i dalen.

Den lille dal er kendt for sine specielle arrangementer i løbet af vinteren. Blandt andre Boardermania anden weekend i februar - et fest- og konkurrencearrangement for snowboardere. Og midt i marts samles Telemark-skiløbere til en begivenhed med det dobbelttydige motto ?Livet er for dejligt til faste bindinger?.

Sidst i marts mødes skisportens veteraner - også mange tidligere professionelle - til konkurrencer. Mange benytter deres gamle ski og skidragter til store morskab for tilskuerne.

En af de vigtigste ?sportsdiscipliner? i Kleinwalsertal er afterski. De anstrengende aktiviteter i terrænet anses blot for at være forberedelser til festlighederne i barer, hytter og knejper i Riezlern, Hirschegg, Mittelberg og Baad.

Alle områdets skisportsbyer har gunstige tilbud på liftpas, skiskole og overnatning i lavsæsonen.

Se mere information om et udvalg af destinationer i Østrig:










Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen