Nye hoteller hos danske rejsebureauer i 2026/2027
Der er noget særligt ved at opdage “det nye” før alle andre - og her har du en håndfuld muligheder.
Her er en håndplukket liste over nye hoteller (og lejligheder) hos danske rejsebureauer i 2026/2027.
#1 Alpeffect Hotel Silbertal, Sölden
Hvis du vil have følelsen af at bo “ovenpå” Sölden med ro, udsigt og let adgang til pisterne, så er Hotel Silbertal et stærkt bud.
Hotellet ligger i ca. 2.000 meters højde og er nyrenoveret, så udtrykket er moderne og indbydende uden at miste den klassiske alpefornemmelse.
- Se flere billeder fra hotellet

#2 Residence Aconit, Les Menuires
Vil du maksimere tiden på ski og minimere alt det “praktiske bøvl”? Så er Residence Aconit i Les Bruyères stedet for dig.
Her bor du i et lejlighedskompleks med ski-in/ski-out og 50 meter til liften.
Området Les Bruyères fungerer som et lille centrum i Les Menuires, så du har restauranter, supermarked, butikker og skiudlejning lige i nærheden.
- Se flere billeder fra lejlighederne

#3 Sporthotel Enrosadira, Campitello di Fassa
Sporthotel Enrosadira rammer et sweet spot for dig, der gerne vil bo roligt, men stadig have nem adgang til et af Europas mest ikoniske skiområder: Dolomiti Superski.
Opholdet er med halvpension, så både morgenmad og aftensmad er en del af pakken, og køkkenet læner sig op ad italiensk inspiration, som passer perfekt til en sulten skidag.
Du bor i rolige omgivelser tæt på centrum af Campitello di Fassa (ca. 50 meter), så du kan gå til butikker, barer og restauranter.
- Se flere billeder fra hotellet

#4 Chalet Fox, Wagrain
Bo centralt i Wagrain i Chalet Fox, som er en moderne østrigsk chalet på 115 m² med flot udsigt over byen og bjergene.
Her får I 4 soveværelser med dobbeltsenge, opholdsrum med TV, køkken med bl.a. opvaskemaskine, 3 badeværelser, sauna, balkon og eget skirum med støvlevarmer.
- Se flere billeder fra lejlighederne

#5 Apartment Dorf Alpenleben, Wagrain
Lejligheder med Grafenbergbahn-liften lige ved døren. Apartment Dorf Alpenleben består af i alt 21 lejligheder med gratis wifi, flot udsigt og kort gåafstand til det hele.
Lejlighederne er indrettet i moderne østrigsk stil og fås som Comfort-lejligheder eller penthouse på 75-95 m².
- Se flere billeder fra lejlighederne

#6 Hotel Garrigae Caserne, Serre Chevalier
Vil du bo med historiske rammer, moderne komfort og nem adgang til skiløbet? Så er Hotel Garrigae Caserne i Briançon et oplagt valg.
Du bor tæt på både centrum, caféer, restauranter og Prorel-liften, som giver adgang til skiområdet i Serre Chevalier.
Efter skidagen kan du slappe af i wellnessområdet med sauna, jacuzzi og opvarmet pool.
- Se flere billeder fra hotellet

#7 Hotel Meuble Gorret, Cervina
Hotel Meuble Gorret er til dig, der gerne vil bo småt, charmerende og centralt i Cervinia.
Hotellet er familiedrevet, har kun 13 værelser og ligger tæt på både lifter, restauranter og byliv. Du kan stå på ski næsten hele vejen tilbage til hotellet, og Cretaz-liften ligger ca. 200 meter væk.
- Se flere billeder fra hotellet

#8 Hotel Daffy, Serre Chevalier
Hotel Daffy er et nyt 3-stjernet livsstilshotel i Briançon. Her bor du i en tidligere militærbarak, der er forvandlet til et farverigt og moderne hotel med masser af personlighed.
Liften ligger ca. 450 meter væk, og skiopbevaring ved liften er inkluderet, så du slipper for at slæbe udstyret frem og tilbage.
- Se flere billeder fra hotellet

#9 Hotel Herzblut, Saalbach
Hotel Herzblut er et moderne hotel i udkanten af Saalbach, hvor alpestil, komfort og afslappet stemning går hånd i hånd.
Her bor du roligt, men stadig tæt på både lifte og centrum.
Når benene er brugt godt op på pisterne, kan du slappe af i hotellets wellnessområde med sauna og hyggelige afslapningsfaciliteter.
Opholdet er med halvpension. Du starter dagen med morgenbuffet og runder den af med en velsmagende middag i hotellets restaurant.
- Se flere billeder fra hotellet

#10 Hotel Alpina, Madonna di Campiglio
Der findes “tæt på liften” - og så findes der Hotel Alpina. Her bor du midt i Madonna di Campiglio med cirka 35 meter til liften og omkring 50 meter til pisten.
Det betyder, at du kan gå fra morgenkaffe til første tur på sneen på rekordtid.
Og når du bor så centralt, får du også bylivet gratis med: caféer, restauranter og butikker ligger lige uden for døren, hvilket gør det oplagt til dig, der vil kombinere skidage med italiensk stemning om aftenen.
- Se flere billeder fra hotellet

#11 Hotel Stella Montis, Campitello di Fassa
Hotellet ligger hævet over Campitello di Fassa med udsigt over Val di Fassa og de markante bjergtinder, og stemningen er afslappet og personlig.
Når du kommer hjem, kan du bruge pool, sauna, jacuzzi og dampbad, og der er også fitnessrum samt mulighed for behandlinger mod betaling.
Opholdet er med halvpension, så du har en enkel rytme med morgenmad og middag inkluderet, og du kan fokusere på skiløb, samvær og afslapning.
- Se flere billeder fra hotellet

#12 Sonnenwende, Gastein
Lejlighedshuset Sonnenwende ligger tæt på centrum, lige over byens berømte vandfald, med smuk udsigt over bjergene og dalen.
Her bor du i gåafstand til byens liv og med nem adgang til skiløb: 700 meter til hovedliften og 450 meter til Graukogel-liften.
Huset har reception, restaurant, lille bar, elevator, skirum og parkeringskælder.
- Se flere billeder fra lejlighederne

#13 Alpenstyle Resort, Fieberbrunn
Alpenstyle Resort er et moderne lejlighedshus med høj standard og perfekt placering direkte ved lift og piste i Fieberbrunn.
Gondollifterne Doischberg og Streuböden tager dig op i det store skiområde, der hænger sammen med Saalbach/Hinterglemm og giver adgang helt til Zell am See.
