Skiområder åbner sæsonen før tid

Skiområder åbner sæsonen før tid

Massive snefald tidligt på sæsonen får en række europæiske skisportssteder til at åbne før tid.

Skiområder som Livigno, Sölden, Zermatt, Verbier, Val Thorens, Tignes, Trysil, Åre, Sälen, Vemdalen, har alle kunne åbne skisæsonen før den planlagte dato på grund af det tidlige snefald.

Livigno åbner dele af skiterrænet lørdag den 18. november, hvilket er to uger tidligere end den planlagte åbning 2. december.

En tidlig start i det italienske

Solide snefald tidligt på sæsonen betyder, at Livigno kan åbne dele af området allerede den 18. november, og der er således udsigt til en god sæsonstart.

På trods af den tidligere åbning, holder det italienske skisportssted Livigno fast i den officielle åbningsdato den 2. december 2023.

Her vil destinationen tilbyde gratis liftkort i sæsonens første tre uger, hvis de besøgende booker mindst fire overnatninger på et af områdets hoteller eller syv nætter i en lejlighed.

Initiativet skal tiltrække flere europæiske besøgende i den indledende del af skisæsonen.

90 centimeter sne på toppen

Livigno, der ligger i det nordlige Italien klos op ad den schweiziske grænse, har allerede omkring 90 centimeter sne på toppen af skiterrænet, og en solid snebase tegner derfor til en god skisæson i Alperne.

Vi ser utroligt meget frem til, at vi igen kan åbne skilifterne og sende både danske og internationale skiløbere op i terrænet. Vi er glade for at kunne åbne dele af vores faciliteter allerede den 18. november – en smagsprøve på vinteren, der samtidig giver os store forhåbninger til den kommende sæson.

Sådan udtaler Luca Moretti, CEO hos Livigno Tourism Board og fortsætter:

Vi plejer at opleve en stor interesse for at besøge Livigno allerede i december, fordi vi med vores beliggenhed i minimum 1800 meters højde har garanti for sne.

- Se live webcams fra Livigno

65.000 danske overnatninger

Livigno har årligt ca. 1.200.000 vinterovernatninger, hvoraf danskere står for ca. 65.000 overnatninger. Det gør dermed også Danmark til det land, der står for femte flest overnatninger i Livigno-området. Og det har Luca Moretti oplevet:

Danskerne har gennem årene fået øjnene mere og mere op for Italien som vinterferiedestination, og det gælder absolut også her i Livigno, hvor det danske sprog også fylder mere på bjerget og i køen til liften

2023/24-skisæsonen i Livigno løber fra 2. december 2023 til 1. maj 2024. I sæsonens tre sidste uger er der ligeledes gratis liftkort til områdets besøgende.

- Læs mere om Livigno.

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen