Zermatt Zermatt hænger gennem det store Skirama sammen med Valtournenche og Cervinia i Italien. Zermatt er snesikkert beliggende i 1620 meters højde og med højeste skiløb i 3.883 meters højde kan man her stå på ski 365 dage om året. Toppen i 3.883 er det højeste udsigtspunkt i Europa som er tilgængeligt med lift. Turen fra Zermatt til Matterhorn gletscher paradis tager cirka 40 minutter. Fra toppen er der udsigt til mere 38 bjergtoppe med en højde på over 4.000 meter.
Skiområdet byder på alt fra børnebakker til pukkelpister, samt flere store funparker. Er det ikke nok skiløb findes der her også mulighed for heli-skiing, med mulighed for at komme ud på helt uberørte hang og få en pulveroplevelse.
Udover skiløbet giver Zermatt også mulighed for paraglidning, vintervandring, sneskovandring, overnatning i en iglo på fåreskind, 7 km langrendsløjper, skøjtebane, squash, svømmehal og mulighed for kaneture.
Selve byen er bilfri, og byder på alt fra luksuriøse 5-stjernede hoteller til prisbillige hoteller og pensioner for en hver pengepung. Der er gode muligheder for en hyggelig aften eller nat i byen. Uanset om du søger en tidlig hyggelig aftendrink, eller at danse til moderne DJ´s hele natten, mulighederne er mange og forskellige - mest bemærkelsesværdi er nok Iglobaren som er en isbar bygget i forbindelse med iglobyen.
Skiområdet hænger sammen med byen: Cervinia |