Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Lars Nielsen 28/10 2014 08:10

Vi er en gruppe på seks mand, som årligt tager på skitur til Østrig - typisk blot 3-4 dage. Vi har været steder som Maria Alm, Zell Am See, Zillertal, Saalbach, Bad Gastein og Wagrain. Vores interesser er nok ikke helt ens - nogle er måske mere til ‘byture' end skiture - og derfor betyder ‘Afterski’ og ‘anden underholdning’ også en del.

Da vi i år måske er lidt sent ude mht. booking af hotel/destination, står valget pt. mellem AlpenParks Resort i Maria Alm - et nyt hotel beliggende i byen i gåafstand til lift - og Gasthof Neue Parks i Sölden - et ældre hotel 4 km fra byen.

Spørgsmålet er nu, hvad bør vi vælge? Personligt mindes jeg ikke udvalget af ‘afterski/underholdning’ i Maria Alm, men er ganske sikker på, det ikke står mål med Sölden. Omvendt trækker et nyt hotel med gåafstand til lift nok mere…

Er der nogle, som har friske erindringer/erfaringer med Maria Alm? Er der god mulighed for ‘afterski’ - på pisten… og i byen? Og hvordan fungerer det med de to områder, som nu er slået sammen? Hvad med Sölden? Er det så meget bedre - pister, afterski m.m. - at en køretur på 4 km kan 'retfærdiggøres'?

Jeg hører rigtig gerne fra alle som har en mening... og/eller erfaring.

På forhånd tak.

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Madmartigan 30/10 2014 19:57

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Til næste år skal i da helt sikkert til Ischgl eller St. Anton, de mangler kraftigt på jeres Herretursliste

God tur!

Asbjørn Nissen 31/10 2014 14:20

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Det kan man kun give MadMartigan ret i.......

Jool 28/10 2014 08:24

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

hej lars

er det Gasthof Neue post du mener??? i solden

hilsen jool

Lars Nielsen 28/10 2014 09:14

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Ja. Det er dette http://www.post-soelden.at/de
Har du erfaringer derfra?

Jool 28/10 2014 09:43

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Hej lars

jeg har ikke personligt boet på post, men nogle af mine venner har boet der, de var begejstret og særdeles tilfredse, søde værter og god mad, stedet har en ny og gammel afdeling, den gamle er så vidt jeg ved den billigts at bo på og skulle være ok, swizelstien er en lille by uden for solden hvor jeg personligt ikke tror der er meget natteliv, men det er der masser af i solden, der går busser ca hver 10 minut til solden og ca hver 20 minut til gurgel, bussen stopper hved den første kabine lift som hedder gaislachkogel den smutter lige op i området, den anden kabinelift hedder gigijoch og det er den som der er stor belastning på om morgen når der er top sæson. hvis i vælger sølden, så vil i komme til et top sted, med masser af lækkert skiløb og natteliv, skriv her hvis det bliver sølden så får i gerne et par ekstra tips, jeg er der hvert år til jul og nytår

Thomas Jensen 28/10 2014 13:57

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Hej

Maria Alm er et udpræget familiested, med relativt afdæmpet afterski.

Som herretur er Soelden mere klassisk, hvad angår afterski. Soelden er jo Soelden - på godt og ondt.

Skiløbet er højere i Soelden, men der er også langt flere mennesker. Pisteskiløbet i Marie Alm er ganske fint m. fremragende pisteturmuligheder over til Dienten og Mühlbach.

Maria Alm er godt og hygsomt - men perfekt til herretur på "druk", nok ikke.

vh
thomas jensen, http://alpeferie.dk/

Asbjørn Nissen 28/10 2014 16:56

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Det er ikke et dilemma!
Maria alm er et fint familie sted MEN uegnet til herretur. Solden er derimod super til Herretur. Ang. Pister begge steder er udemærkede men vælg Solden....

Lars Nielsen 28/10 2014 17:31

Sv: Dilemma: Sölden eller Maria Alm

Hm... jeg fornemmer, at "Mads & Monopolet" ikke behøves at blive involveret. ;-)
Kom endelig med flere input.
(Hvor skal vi ellers hen... eller til næste år? Budgettet er 100€/døgn inkl. halvpension).

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen