Skiferie i Danmark

Danmark er ikke just et alpint mekka. Men der findes en god håndfuld alpine bakker med skilifte, hvor du kan træne sving og få fornemmelsen af det vidunderlige alpine skiløb. Hvis der vel at mærke ligger naturlig sne. Du kan se en oversigt over de alpine bakker her.

Udendørs helårs-bakke med skilift

I midtjyske Gjern finder du en udendørs bakke på 117 meter, der er landets eneste udendørs alpine bakke, hvor du kan stå hele året. Når der ikke er naturlig sne, foregår skiløbet på kunstmåtter. I frostvejr lægger snekanoner et lag kunstsne ovenpå måtterne. Og skulle der komme naturlig sne, lægger den sig bare ovenpå kunstsneen. Læs mere om Dayz Søhøjlandet i Gjern

Indendørs skiløb på Maxxtracks

Ellers foregår skiløbet i Danmark indendørs på de såkaldte Maxxtracks. Det er en form for rullende gulvtæppe, der kan indstilles i forskellige højder og køre i forskellige hastigheder alt efter skiløberens formåen. Man løber ingen steder, men laver slalomsving, mens båndet løber opad. Læs mere om indendørs skiløb på Maxxtracks her