Se pistekort fra Kleinwalsertal

Rejsebureauer til Kleinwalsertal: SnowTrex.dk

Søg skirejser til Kleinwalsertal

Find mere om Kleinwalsertal: Webcams - Snemeldinger


Skiområdet omkring Kleinwalsertal og Oberstdorf består af flere mindre områder som er forbundet med skibus.

Fra venstre, når kigger på pistekortet: Nebelhorn, som du kommer op til fra Oberstdorf. En gondol op og primært sværere røde og sorte pister ned.

Söllereck, du passerer området i bil på vej ind til Kleinwalsertal, det tager lidt tid at komme derud med bus eller bil. Området er kendetegnet ved blå og røde pister. Højeste skiløb i 1.706 meters højde. Her findes et rullebånd på op til 33 meter, blandt andet et som er gratis at benytte for begyndere.

Ca. midt på pistekortet på bjergkammen mellem Tyskland og Østrig finder man de fleste pister. Der er mulighed for at løbe på ski ned til den tyske side og komme relativt tæt på Oberstdorf og ellers er siden her kendetegnet ved 5 effektive stolelifter, der giver adgang til en masse primært røde pister. Vælger man nedfarten mod Kleinwalsertal, så ender man i byen Riezlern. Den største by i Kleinwalsertal. Dalfarten her er på 4,3 km og der basis for en gang gedigen ømme ben hvis man glemmer at holde pauser. En super nedfart, særligt tidligt på dagen hvor man kan have den meget for sig selv.

Fra Riezlern er der skibus som kører dig til Heuberg og videre til Ifen.

Heuberg eller Parsennbahn som man ligeså godt kan stå af ved, så skal man gå kortere men får liftturen op, giver adgang til pister der kan tage dig helt ind til Walmendingerhorn. Her benyttes primært blå og røde transportløjper kombineret med primært gondol og stolelifter. Turen ind til Walmendingerhorn kan ikke klares uden, at man dog skal med en enkelt ankerlift/T-lift, den kan være lidt krævende for helt små børn, men er heldigvis ikke så lang. Nedfarten fra Walmendingerhorn er på 3,3 km, og er en ret lækker rød piste. Turen op til Walmendingerhorn er en spektakulær lifttur, hvor det godt kan give et lille sus i maven.

Rosinen i pølseenden, og også med Skisport.dk´s udsendte øjne det bedste skiløb er at finde i Ifen. En lækker gondollift med plads til 10 personer, som giver super liftkomfort og fart samt flere pister på omkring 2,5 km ned. Der er mulighed for såvel blå, røde og sorte. Restauranten på toppen hedder Tafel & Zunder, her er der god mad uden det er blevet alt for dyrt.

Der er kun en ting at sætte på det her skiområde, det er skibusserne, som man ikke kan undgå at skulle bruge for at komme lidt rundt. Men planlægger man sin uge med et par dage i hvert område, så er det dog til at overse når det så er sagt.



Brugernes anmeldelser af Kleinwalsertal

Skiterræn
3,40
Liftsystem
3,40
Afterski
2,40
Byen
3,40
Børnevenlighed
0,00
Begyndervenlighed
0,00
Prisniveau
0,00
Offpiste
0,00
Kleinwalsertal har en samlet score på 3,15 stjerner ud af 5. Baseret på 5 anmeldelser.

Kort over Kleinwalsertal

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen