Dansk alpinsport – Johnny Albertsen slået af 16 årig

Først vandt han på rutinen i Super G. Men torsdag var rutinen ikke nok – Johnny Albertsen fra Roskilde Skiklub tabte DM i storslalom for første gang i mange år. Sejren gik til det 16 årige stortale

Online: 10/03 2008

Først vandt han på rutinen i Super G. Men torsdag var rutinen ikke nok – Johnny Albertsen fra Roskilde Skiklub tabte DM i storslalom for første gang i mange år. Sejren gik til det 16 årige stortalent Markus Kilsgaard fra Skiklubben Hareskov. Mesterskaberne foregår på Hafjell ved Lillehammer.

Markus Kilsgaard bor i Lillehammer, og han er med på Norges stærkeste ungdomshold – FIS-team Lillehammer. Siden nytår har han leveret flotte resultater i FIS konkurrencer, og reelt havde Markus på den baggrund kørt sig selv i stilling som favorit til dagens storslalom.

Rutine er imidlertid vigtig i alpin skisport, og derfor stod Johnny Albertsen klar til at snuppe titlen, hvis Markus kiksede i dag. Men Markus Kilsgaard klarede presset, og han kan nu kalde sig Danmarksmester i storslalom. Sejren kom i hus efter to spændende gennemløb. Markus var hurtigst i første gennemløb, men i 2.gennemløb var Johnny 0,11 sek. hurtigere end Markus. Samlet var der 0,22 sek. mellem de to løbere.

Hos damerne gik sejren til den blot 14 årige Marlene Ø. Madsen fra Roskilde Skiklub, mens den 1 år ældre Anne Libak Nielsen fra Hobro Skiklub, blev nr. 2. I går var rækkefølgen omvendt, da løberne kæmpede om titlen i Super G.


Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen