Wagrain eller zell am see

Cassil 04/01 2017 19:54

Hvis jeg skal afsted med min tøs på 5 til enten Wagrain eller Zell Am See, hvad vil I så anbefale?
Det bliver med enten Højmark eller Team Benns, som begge udbyder ture for enlige med børn.
Hvis nogle har erfaringer med de to ture, hører jeg også gerne herom.

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Johan 07/01 2017 21:09

Sv: Wagrain eller zell am see

Vi, 2 voksne og 2 børn 4 og 6 år, står med samme overvejelse Wagrain vs. Zell am See, men måske af andre grunde. Vi har været i Wagrain de sidste 2 år og børnene var efter det første afleverings-piveri vilde med 5 dages skiskole fra 10-15 med nye venner, elskede skilærere og slalom konkurrence på sidstedagen med præmieoverrækkelse hvor alle kom på podiet og blev løftet af verdens stærkeste skilærer. Der er to indhegnede skiskole-micro-bakker med rullebånd for foden af grafenberg hvor de mindste starter, på toppen af grafenberg er der et lille rullebånd-lift, hvor de største fortsætter, men der er faktisk ikke vildt godt med lange blå/grønne til de mindste. Vi tog bussen ud til Kleinarl og kørte med dem ved Flachauwinkl, hvor der både røde pister og lange grøn/blå transportpister til de mindste - og ikke mindst en stolelift med sjove dyr på.
Vores mål i år er en ski-by med dansk skiskole til dem igen og når vi overvejer andet end Wagrain, er det fordi os voksne har set hvert et hjørne af området tættest på Wagrain, og gerne vil se lidt nyt mens børnene er på skiskole. Det eneste vi kan se hvor der er garanti for dansk skiskolehold for børn på 4 og 6 er Wagrain, Zellam see og Maria Alm.
Så hvis nogen har lidt fortællinger om zell am see, hører vi gerne. Vi har kun været der om sommeren.

Cassil 07/01 2017 22:20

Sv: Wagrain eller zell am see

Jeg har personligt også prøvet alle afkroge af Wagrain. Synes, som du også skriver, at det er godt til de små.. men som du også skriver, er der ikke overvældende med lange blå nedfarter. Min datter har tre ugers skiløb i bagagen, så hun gider ikke "børnebanerne", som hun kaldte dem sidste år..:)
Jeg er endt med at vælge Zell am See, så må vi se hvad det ender med.

Robin 08/01 2017 11:45

Sv: Wagrain eller zell am see

Jeg har prøvet begge steder, Wagrain af flere omgange og senest Zell am See i 15.

Jeg vil klart anbefale Wagrain, hvis sneforholdene er nogenlunde. Skiløbet i Zell am See er ret begrænset til bjerget Schmitten, hvor der er et par enkelte udfordringer pister ned til dalen, men ellers er noget ensformigt. Zell am See's store fordel er gletcheren Kitzsteinhorn, der kræver lidt kørsel fra selve Zell am See. Her er skiløbet sublimt og virkelig lækkert, men også mange mennesker. Vi brugte 5 ud af 6 dage her, i stedet for selve Zell am See. Udsigten fra toppen af gletcheren er i øvrigt fantastisk.

Jeg synes skiløbet i Wagrain er mere varieret, og meget bedre muligheder for ture mod Flachau og Alpendorf til eksempel. Begge byer er hyggelige, men synes også her at Wagrain er bedre.

Skal siges at vi ikke havde det bedste vejr i Zell am See, men det ændrer ikke på at jeg vil foretrække Wagrain, hvis man ikke er afhængig af gletcheren pga. sneforholdene.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen