Status Alpe d´Huez

Brian Jensen 18/05 2015 09:04

Så er der booket til 2016 og turen går til Alpe d´Huez, gode rabatter ved at booke nu og ski in/ski out var 1. prioritet. Så læser vi lidt anmeldelser dog gamle (2008 og lidt frem) og det var ikke ligefrem opløftende læsning, langsomme pister, opreklameret sted, dyrt osv (ja Frankrig er dyrt, 10€ for en lille pomfrit i Val T).
Er der nogle som en opdateret anmeldelse af Alpe d´Huez?

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Søren Saugmann 20/05 2015 15:32

Sv: Status Alpe d´Huez

Jeg har været i Alpe d'Huez tre gange, og jeg skal aldrig nogensinde tilbage dertil. Området er generelt for lille, og utroligt afhængig af om gletcherområdet på Pic Blanc er åbent eller ej, siden byen primært markedsfører sig på den 16 km lange sarenne som udgår heroppefra.

Samtidig er mange af pisterne sydvendte, så det bliver hurtigt grødede fordi solen står på hele dagen og så er en del af fornøjelsen ligesom væk.

Liftene er til dels domineret af kabiner og gondoler, hvor man skal have skiene af og på hele tiden, hvilket er langsommeligt og besværligt.

NB. Vi har alle tre gange været der sidst i marts hvor sneen var begrænset. Kommer I tidligere på sæsonen vil oplevelsen ganske givet være en anden.

Tip: Kan I lide Alpe d'Huez, så vil I elske Avoriaz, så prøv det i 2017.

Lone Pedersen 26/05 2015 13:15

Sv: Status Alpe d´Huez

Hej Søren
Undskyld - jeg kan nu ikke forstå, at du har været i Alpe d'Huez tre gange, hvis det er så dårligt? Jeg kender ikke Alpe d'Huez, men har besøgt Avoriaz et par gange og er helt enig med dig i, at det er et fantastisk sted, som kan anbefales.

Jeg hørte engang, at efter uge 10 bør man vælge skiferie i norden pga sneusikkerhed sydpå, så det er måske problemet med Alpe d'Huez sidst i marts?

mvh Lone

Brian Jensen 26/05 2015 13:35

Sv: Status Alpe d´Huez

Hej Søren, tak for svaret. Det svarer jo lidt til hvad vi har læst fra andre, så der måske noget om snakken. Vi tænker lidt mere over det og hvis der kommer alt for "dårligt" kan vi heldigvis afbestille gratis frem til okt. Men indtil videre er vi klar til Alpe d´Huez. Som sagt så var det ski in/ski out og så en rimelig pris der lokkede denne gang. Havde kig på Sestriere, men små 9000 kr. dyrere og 300 m fra pist. (ja vi magter ikke deres 300m som altid er 100-200 mere), klik klik og så på ski, det er næsten det hele værd. :-))
2011 var vi i Avoriaz og enig et fremragende sted. Vi plejer dog som regel at vælge et nyt sted hvert år, men Avoriaz og Val T skal vi helt sikkert tilbage til.

@Lone, Tror bare at efter uge 10 skal man over 2000m, så er sneen stadig god. Vi var i Val T i påsken og det var helt fantastisk sne og vi har prøvet Trysil med både "vandski" og snestorm, så nordpå er slut. Men man ved jo aldrig med vind og vejr, det er lige så ustabilt som aktiekurser.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen