SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Jeppe Seifert 18/12 2016 21:15

synes ikke, at de danske rejse bureauer bruger dette sted? - Det er jo enormt stort.. - større end bad gastein, wagrian ? -

Kommentarer:
Der er i alt 12 svar i denne forumtråd.

Claus Peter Nielsen 19/12 2016 08:42

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Hej Jeppe !
Skiwelt er et super fint område. Vi har været der mange gange og har undret os over så få danskere der besøger området. Der er mange hollændere og tyskere. Det er ikke så højt beliggende og der kan mangle sne på de nederste pister, selvom de har rigtig mange snekanoner.
For danskere er området nok mest kendt for byen Westerndorf, som er en del af skiområdet.
Flere skibureauer har ture til Westerndorf.
Det er meget nemt at køre dertil fra DK. Priserne er lidt lavere end andre kendte danskerområder.
Bemærk også, at man kan købe et udvidet liftkort (+ ca. 100 kr for en uge ) så man også kan køre i Kirchberg/Kitzbühel området som er sammenhængende med Skiwelt via en lille skibustur.
Dette område er super godt, lidt højere beliggende end Skiwelt og med mange nordvendte pister.
Området kan anbefales.

Brian Lund 19/12 2016 14:36

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Vi skal til Itter ved Skiwelt i uge 3, og din reaktion minder også nogenlunde om det svar jeg fik fra mine rejsekammerater! Skiwelt, hvor/hvad er det? Det er første gang nogen af os besøger området, men efter uge 3 kan jeg komme med konkrete erfaringer! ;)

Når det så er sagt så er der altså også danske rejsebureauer der har ture dertil, som sagt er Westendorf nok den mest kendte by i området og Thinggaard har da netop rejser detil! Det tyske forum jeg også følger en del med i bliver Skiwelt også ofte omtalt med rosende ord, så jeg er absolut ikke bange for at besøge området! Det er åbenbart kun blandt danskerne at området er ret ukendt - og det er da også Østrigs andetstørste område, ja faktisk var det det største indtil denne sæson!

Prisforskellen på det normale og det udvidede liftkort (All Star Card) er cirka +225 kr for 6 dage næste år eller +200 kr for 7 dage. Jeg regner med vi tager det udvidede kort og så tager vi nok en dag i Kitzbühel og måske en dag i Saalbach.

Martin Langdahl 12/01 2017 10:31

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Kan da lige sige med at Kithzbühel (som man let kan komme til, hvis man, som nævnt over, har det store skipas) er kåret til et af verdens bedste skiområde - så helt dårligt kan det jo ikke være ;)

Claus Peter Nielsen 19/12 2016 15:08

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Hej Brian !
Du kan godt glæde dig til Skiwelt som sammen med Kitzbühel ( på det udvidede kort )er et fantastisk område.
Prøv endelig Streif nedfarten til Kitzbühel - der er lavet omfartsstykker, så den ultrasorte piste kan køres rødt.
Et pitstop på Frankalm ved Brixen kan også anbefales.
Turen med 3 S banen tværs over dalen fra Pengelstein og videre til Pas Turn er også super.
Det udvidede All Star Card giver næsten uanede muligheder - Zell an See, Kaprun, Saalbach og så ovenikøbet alle områder i Salzburger Super Skicard.

Danni Jacobsen 21/12 2016 10:24

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Hej Claus & Brian

Som der bliver nævnt kan i godt glæde jer til det område, jeg har selv været der en del, både som gæst men også som skiguide - Så har haft mulighed for at køre pisterne godt igennem.

Der er pister for enhver smag. - Jeg vil anbefale i har kort til hele området, hvis i er øvet/ekspert skiløber, da man får utrolig meget skiløb for pengene - Og områderne hænger nemt sammen, og det er kun 3 steder du skal tage en kort skibus for at forbinde yderområderne.

Er i til park ligger der en fin en i Westendorf på bagsiden.

Tjek evt.
https://www.kitzski.at/media/bagkitz-winterpanorama-2016-17-kitzski-a4-06-2016-lay01.pdf

http://skimap.skiwelt.at/?Lang=en

Jeppe Seifert 21/12 2016 20:49

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Skiferie i uge 4 - ALL inklusiv hotel -
"SKIWELT WILDER KAISER - BRIXENTAL
ONE OF THE LARGEST AND MOST MODERN SKI RESORTS IN THE WORLD"

http://www.skisport.dk/forum/soeger-2-pers-uge-4-skiwelt-wilder-kaiser-all-inklusiv-hotel-kaerestepar/aktiver-664e641e76f415eaa877dc843/

Danni Jacobsen 21/12 2016 22:01

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Hey Jeppe

Kan se du skriver "SKIWELT WILDER KAISER - BRIXENTAL"

Maria Alm er ikke en del af det, Maria Alm høre under "Ski Amadé" i regionen
http://www.skiamade.com/da/vinter/skiomrade/ski-amade

SALZBURGER SPORTWELT
Flachau
Wagrain
St. Johann-Alpendorf
Zauchensee - Flachauwinkl
Flachauwinkl - Kleinarl
Radstadt / Altenmarkt
Eben
Filzmoos
Goldegg
SCHLADMING DACHSTEIN
Planai-Hochwurzen
Hauser-Kaibling
Ski Reiteralm
Ski Fageralm
Dachstein-Gletscher
Ski Galsterberg
Ramsau am Dachstein
Stoderzinken
GASTEIN
Schlossalm & Stubnerkogel
Sportgastein
Graukogel
GROSSARLTAL
Großarltal
Dorfgastein
HOCHKÖNIG
Maria Alm
Dienten
Mühlbach

Maria Alm er utrolig hyggeligt, og har flere bekendte som har haft mange sæsoner i den by, (har også selv været der) Hotel Eder er klart et besøg værd hvis man vil have lidt stemning i byen, det er dog ikke den store afterskiby, men Saalbach ligger ikke så lang tids kørsel derfra.
Byen er ved at blive mere og mere dansker kendt.

Nogle af dagene kan det være en fordel at tage op med liften i bachschmied ved Hintermoos (ligger 5 min ekstra kørsel fra maria alms lift)

Når du er oppe ved Lohningalm så tag bagruten ved grießbachhütte - utrolig smuk udsigt ved den lille hygge.

Hardi Kristensen 14/01 2017 00:12

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Vi er 3 søskende familier som har været i Skiwelt flere år og skal også i uge 8, kan kun sige godt om område - rigtig, rigtig godt bliver det hvis man har det store lift til Kitzbühel m.fl
Hvis der er godt vejer med solskin kan sydskråningerne bliver lidt opkørte om eftermiddagen da skiwelt ligger vest - øst, men der er så mange piste km at der er nordsider nok at køre på om efteriddagen
Kitzbühel ligger mere syd-nord så her er opkørte piste ikke så forekommende i godt vejr med meget sol
Men ellers et godt område med mange piste km og ganske få træklifter, men for det meste nyt materiel med 4-8 personers lifte og lukkede kabiner/gondoler fra alle byerne

Karin Rask 18/01 2017 09:21

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Vi overvejer også Wilder Kaiser - evt til næste år. Har været i Maria Alm i seks år, og har været meget glade for området. Nu er det nok bare tid til at prøve noget nyt :-) Er der nogen, der ved, om der er dansk skiskole i Wilder Kaiser området? Jeg tvivler jo lidt, fordi der vel ikke kommer lige så mange danskere som fx i Maria Alm. Jeg søger også svar på, hvor i området det er smart at bo ift lift op i området? Vi har ikke noget i mod at køre lidt for at komme til lift - men gerne så kort som muligt :-) (og hvis helt tæt på vil det være fantastisk).
På forhånd tak.

Claus Peter Nielsen 18/01 2017 09:40

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Hej Karin !
Jeg har ikke kendskab til skiskole med danske instruktører, men hvis det findes er det mest sandsynligt i Westerndorf hvor de danske skirejsebureauer holder til.
Vi har i flere år boet i Brixen im Thale, hvorfra der er gondol i begge sider af dalen, både mod Westerndorf siden og mod Hopfgarten/Söll siden. Det har fungeret fint og vi har boet midt i byen med skibusstop lige ud for huset - 2 min. i skibus til liftstation. Det skal bemærkes, at Brixen er en lille by men med de nødvendige dagligvarebutikker og spisesteder.
Vi har boet i et lejlighedshus der hedder Appartmenthaus Brixen som har været rigtig godt og velfungerende.
Det er et udmærket og stort skiområde, som kan udvides til også at omfatte Kirchberg/Kitzbühel området ved at købe liftkortet Kitzbühler Alpen Allstars. Der er sammenhæng via en kort skibustur eller med postbus mellem Brixen og Kirchberg.
God fornøjelse Hilsen Claus Peter.

Hardi Kristensen 18/01 2017 23:07

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Hej
Der er skiskole i Westendorf - vi har de sidste 3 år anvendt "The Reds" Westendorf Schischule - der er danske instruktører

Brian Lund 23/01 2017 11:37

Sv: SkiWelt Wilder Kaiser - ER DER NOGEN DER KENDER DET?

Vi er lige kommet hjem fra SkiWelt her i weekenden efter at have været af sted i uge 3.

Det er et rigtigt dejligt og hyggeligt område og i hvert fald her så tidligt på sæsonen følte man sig nogen gange næsten som de eneste på pisten! Vi har ikke stået i kø til nogen af lifterne mere end et par minutter og som oftest var der slet ingen kø! Nok som følge af de få mennesker var pisterne også fine at køre på stort set over alt, hele dagen, også klokken 5 minutter i lukketid når piste-patruljen gennede os ned af pisten efter at vi havde siddet i en hytte og hygget os inden den sidste tur ned! ;)

Skiområdet virker mere hyggeligt og knapt så "industrielt" som mange af de mere kendte, omend måske mindre områder. Min klare fornemmelse var at restauranterne på pisterne generelt var noget mindre (og hyggeligere/mere personlige) end i andre store områder og ikke noget med betonbyggeri her. Desuden kunne man faktisk bo direkte i mange af dem da de havde lejligheder i overetagen eller hytter bag ved. Vi boede faktisk selv i sådan en, dog lidt i udkanten af området.

Generelt består området af en hel del kortere pister men der er selvfølgelig også et par længere nedkørsler til byerne. Kører du f.eks. fra den ene ende af området til den anden kommer du ned af rigtigt mange (kortere) pister! En dag kørte vi fra hvor vi boede ved Itter (ved Piste 34) og hele vejen til Going og tilbage igen, Vi endte med at have taget 22 lifter og cirka 42 piste kilometer, men kun 5 gange den dag havde vi kørt pister der var mindst 500 højdemeter, altså mange korte ture ned. Holder du dig til at køre rundt omkring én by kan du selvfølgelig godt køre rigtigt mange højdemeter hele dagen, men så kommer du til at køre nogen af de samme pister flere gange i løbet af dagen.

Lifterne var af lidt blandet årgang, måske de fleste dog af lidt ældre dato (før 2000), men trods det var kapaciteten mere end rigeligt, i hvert fald da vi var der. De stole-lifte der har plads til 2, 3 eller 4 personer er alle af den gamle type der kører lidt langsomt og ikke bremser ned på stationerne og generelt ikke har vindskærm du kan trække ned. De fleste af gondolerne er af nyere dato, men nogle af dem var også af lidt ældre årgang, blandt andet den fra Itter og Brixen. Slæbelifter kan du fuldstændigt undgå hvis du ikke gider køre med dem lige med undtagelse af hvis du skal tilbage til Brixen fra området ved Westendorf.

Desuden er der et forholdsvis stort nat-ski område ved Söll, som vi dog ikke fik prøvet da det koster ekstra og det kunne jeg ikke få overtalt nogen af de andre til at prøve! :(

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen