Skistøvler

Natalie 05/10 2015 16:35

Hej med jer..
Jeg står og skal købe nogle nye skistøvler, men vil egentlig gerne høre hvordan jeres støvler sidder, for hørte på et tidspunkt at de gerne skulle sidde tæt, altså ikke for små, men måske en str. mindre, da de jo også giver sig lidt?.
Håber det giver mening.. :)
Hilsen Natalie

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Sophie Hendriksen 20/10 2015 22:05

Sv: Skistøvler

Hej Natalie

Der er kæmpe forskel på skistøvler, så kan kun tilslutte mig de andre - ud og prøv! Der er mange holdninger til om det er bedst at gøre hjemme eller på en destination. Begge dele har fordele og ulemper... så overvej hvilke muligheder der er omkring hvor du bor og hvor du skal hen. København = mange muligheder, stor destination = mange muligheder og omvendt gør sig selvfølgelig gældende lille destination = knap så mange muligheder.

En sidste ting - husk at være ærlig omkring dine evner på ski. Det lyder dumt, men seriøst, det er ikke sjovt at have en for stiv støvle fordi du ikke kunne lide at sige, at du ikke er så god. Omvendt er det heller ikke sjovt at stå med en for blød støvle, hvis du rent faktisk er god og kan gi' den gas. Ud fra dit indlæg gætter jeg på, at du ikke har den store erfaring (ellers havde du nok prøvet at købe støvler en gang eller to allerede...). Så, vær ærlig og konkret når du beskriver hvordan du står på ski, så vil en seriøs forhandler kunne hjælpe dig bedst :-)

Blev selv den ualmindeligt glade indehaver af et par Strolz støvler sidste år. Det bliver ikke bedre end et par specialfremstillede støvler :-) Men det er nok lidt overkill, hvis det er dit første par støvler.

God fornøjelse - aldrig gå ned på grej!

Brian Lund 05/10 2015 17:13

Sv: Skistøvler

Nu har jeg aldrig haft nogen videre problemer med lejestøvler, mine fødder er åbenbart rimeligt gennemsnitlige eller også har jeg bare været heldig!

Ja skistøvler skal jo sidde tæt, men det er vigtigt at de ikke klemmer! Jeg kører normalt med mine støvler spændt rimeligt hårdt, men alligevel kan jeg godt have dem spændt hele dagen uden de store gener.

Da jeg købte mine støvler havde jeg egentligt forventet at det var nogle helt andre (og dyrere!) støvler jeg skulle have, men da jeg prøvede dem på i butikken klemte og trykkede de ovenpå foden og var for smalle ude på forfoden. Efter at have prøvet en 3-4 par på valgte jeg så den der sad bedst, det var faktisk også den billigste. Så mit råd er at gå ned i butikken og få vejledning og prøv på, de ved hvordan støvlen kan sidde og du køber ikke katten i sækken.

Mht. størrelsen så er skistøvle størrelser opgivet i cm, det er længden af din fod, den plejer at passe rimeligt godt og tror ikke jeg har set nogen afvigelse større end +/- 0,5 cm hos nogen af mine venner og bekendte... De har "udstyret" til at måle din fod i butikkerne, jeg blev målt til 28,5 cm og mine støvler er en størrelse 28,5. Men der kan selvfølgelig være små forskelle på selve støvlen som betyder at du måske skal have et nummer større eller mindre afhængigt af mærket.

Natalie 05/10 2015 17:42

Sv: Skistøvler

Tak for svaret. Det gav lidt mening.. :)

Carsten Hansen 05/10 2015 22:10

Sv: Skistøvler

Hej Natalie

Det er en godt at have egne støvler, fordi de kan tilpasses specielt til dine fødder. Det er fint, det der står i indlægget, dog skal man
Være opmærksom på flexet, stivheden i skafferne . Det finder
Sportsforhandleren ud af, men husk at få målt fod bredden, det
Er vigtigt at støvlerne sidder tæt, så det er nemt at styre skiene.
Husk at prøve forskellige Fabrikater.

Carsten

Uffe Pedersen 06/10 2015 11:56

Sv: Skistøvler

Hej Natalie ! Apropos skistøvler, så har du måske allerede været på markedet og kigge på muligheder, som der er utrolig mange af, og man bliver forvirret - hvad skal jeg købe? Sørg for at det er en støvle med en god inderstøvle, så du ikke fryser, og ikke mindst - dine støvler må ikke klemme. Der skal være plads til, at du kan bevæge tæerne, så du kan bevare dit blodomløb helt ned i tæerne (ellers vil du komme til at fryse).Desuden har jeg på mine støvler (Lange) en anordning på hælen, som du kan løsne, når du går, så er der mere bevægelse i støvlen, men husk at spænde op, når du kører.Jeg kan anbefale Lange støvler, som findes i forskellige prisklasser og find en skibutik med god service, så vil de garanteret være behjælpelig med det hele, og hvis ikke, så find en anden butik. Held og lykke med projektet !
M.v.h.
Uffe P

Søren Christensen 06/10 2015 17:53

Sv: Skistøvler

Det er bare ud i en forretning og prøve en masse støvler indtil du finder den rette. Det er meget nemmene hvis du finder en forretning der har en god støvleekspert, han kender de forskellige støvler med hensyn til bredde osv. og kan ved en hurtig fodanalyse fortælle hvilke støvler du kan prøve. Det JEG synes er vigtig er at de har godt hælhold, og plads til forfoden, så man kan vippe med tæerne, så de ikke dør af kulde.... eller blodmangel ;) Den der walk funktion som bliver omtalt i tidligere indlæg..... om det er smart er vist individuelt. Husk på at jo mere "pop" de putter på støvlerne, jo mere kan gå istykker. Og vælg nu ikke støvler ud fra udseende. Ømme tæer kan give en forfærdelig skiferie. God jagt

Natalie 06/10 2015 19:38

Sv: Skistøvler

Tusind tak for de sidste svar. Det hjalp!!
:)

Brian Christensen 08/10 2015 06:24

Sv: Skistøvler

Hej Natalie
Jeg lejede også i starten, og så fik jeg et par støvler på som sad perfekt, dem købte jeg for 900 kr. de havde været brugt 4 dage før jeg fik dem, og jeg havde dem på i en uge.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen