Seniorski hvor skal vi tage hen i uge 10 2016 ?

Aage Jensen 30/07 2014 16:10

Seniorski er en lille gruppe erfarne skiløbere seniorer 50+ som hvert år uge 10 tager på alpin skiferie.
I 2015 bliver vi ca 17 der skal af sted på et book tidligt tilbud til Val Thorens. Er du interesseret og opfylder du betingelserne for, at blive medlem af gruppen, kan du komme med til book tidlig rabat inden 15 august.
For 2016 Ja hvor skal vi tage hen?
Vi lægger vægt på følgende.
1. Højtliggende snesikkert skiområde for uge 10.
2. Stort sammenhængende skiområde, vi kan godt lide at løbe langt ud i
terrænet.
3. Hotel **½ - xxx stjernet måske oppe på pisten.

Har du et godt forslag, måske vil du med ?
Mvh
Aage Jensen

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Michael Larsen 31/07 2014 08:50

Sv: Seniorski hvor skal vi tage hen i uge 10 2016 ?

Hej
Måske kan La Rosiere i skiområdet San Bernardo friste - området er på ca 150 km, og dermed ikke så stort som Val T eller Canazei. Det har derimod den charme, at det dækker både Frankrig og Italien og er placeret mellem La Rosiere i F og La Thuile i I. Selve turen på ski mellem de 2 byer er temmelig lang og faktisk er en af de længste pister Petit San Bernardo-pasvejen mellem de 2 byer. Byen La Rosiere er beliggende i 1850 m højde og er sammen med bydelen Les Euchert en rigtig skisportsby i den bedste betydning - der findes ikke rigtig noget grimt betonbyggeri, alt er forsøgt holdt i den kendte Savoie-stil med træ overalt. Snesikkerheden er rigtig god - har dog aldrig været afsted i uge 10, men har jævnligt tjekket webcams fra området - masser af sne.
Der er rigeligt med hoteller og pensioner, men også særdeles godt indrettede lejligheder i størrelsen 5 til 17 personer, og de har alt i det udstyr, som danskere sætter pris på. Jeg har boet flere gange i Les Euchert i lejlighederne Les Balcon La Rosiere, ski-in og out, ligesom der indenfor 100 m er Michelinrestaurant, skiudlejning, fuldt udstyret supermarked, sportsforretninger og øvrige restauranter. Selve La Rosiere ligger 10 minutters gang fra Les Euchert ad en hyggelig sti gennem granskoven. Her findes masser af cafeer, butikker og alt til en god skiferie.
Se eventuelt www.ski-france.com som udover at udleje boliger og har masser af beskrivelser af skiområderne i Frankrig.

mvhMichael

Aage Jensen 02/08 2014 11:26

Sv: Seniorski hvor skal vi tage hen i uge 10 2016 ?

Hej Michael
Tak for dit forslag, jeg tar det med i vores overvejelser til skituren 2016.
Vi plejer at benytte hotel *** stjerner, med ½pension, ved du om der er Chalets i La Rosiere med tilknyttet restaurant for aftale om ½pension.
Mvh
Aage

Michael Larsen 04/08 2014 07:45

Sv: Seniorski hvor skal vi tage hen i uge 10 2016 ?

Hej Aage

Kig evt på følgende hjemmesider www.les-balcons.com, som er Balcons de la Rosieres egen, her er der på engelsk, -klik på Union Jack-, henvisning til lejlighedernes egen restaurant La Grange, der tilbyder ½ pension. I bygningerne, der alle er forbundne, findes bar, restauranter, sport/skisalg og udlejning, og supermarked.
Desuden kan du se lejlighederne på www.ski-france.com, som er det tyske bureau, som jeg bruger, hj.siden er på dansk. Ski-France beskriver desuden rabatter ved bestilling af liftkort gennem dem.

mvh
Michael

Asbjørn Nissen 04/08 2014 13:01

Sv: Seniorski hvor skal vi tage hen i uge 10 2016 ?

Obergurgl / Hochgurgl

Er næsten skabt til dine ønsker, hvis der skulle være et problem må det være, at det er svært at finde noget Hotel med under 4 stjener, men bortset fra dette er det et super område til en seniortur. Et område med meget lidt liftkø og stor charme. Et andet problem kan være meget lidt skiløb under træ grænsen, MEN det bliver et område i ønsker at besøge igen.
Læs følgende artikler om området


http://www.skisport.dk/artikler/obergurgl-hochgurgl/

http://www.skisport.dk/oestrig/obergurgl/

Anette Skarsholm 17/03 2015 13:58

Sv: Seniorski hvor skal vi tage hen i uge 10 2016 ?

Jamen, så vil jeg da foreslå Lech-Zürs am Arlberg, det er det perfekte sted for seniorer der ønsker gode og mange piste km. Der er den legendariske "The White Ring" mellem Lech,Zürs, Zug og Oberlech, herudover er der fra 2014 forbindelse til Warth-Schröken- ialt 340 piste kilometer med 94 lifte. Gode frokost restauranter og hoteller er der også på pisterne. Der er rabat på liftkort til seniorer og super senior.

Anette

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen