Offpiste udstyr

Caroline 20/09 2016 10:42

Hej :-)

Er der nogen, som har nogle gode råd om / erfaring med hvilket udstyr, som er det bedste, når det gælder offpiste? - taske, ABS, transceiver, sonde, skovl osv.?
Er det nødvendigt at købe fra de mest kendte mærker inden for disse produkter (f.eks. BCA), eller kan man f.eks. godt købe en billigere transceiver, som virker ligeså optimalt?

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Claus Petersen 20/09 2016 12:33

Sv: Offpiste udstyr

Hej Caroline,

Du skal ikke købe for billigt.
transceiver skal have to antenner.
Skovlen skal være stærk, har selv valg aluminium skovl. de knækker ikke lige så let som plastik i hårdt pakket sne.

Jeg har selv købt dette sæt sidste år, og kan helt klart anbefale det.

https://www.glisshop.co.uk/dva_beacon/pieps/pack_set_sport-70831.html

Claus

Søren 20/09 2016 22:09

Sv: Offpiste udstyr

Hej Caroline.
Du bør som minimum anskaffe dig en beacon, sonde og skovl, men også meget gerne en Airbag.
Beaconen skal have 3 antenner, hvilket du også vil finde i langt de fleste af de nyere (seriøse) modeller. Med kun 2 antenner risikerer du at få vildledende afstands målinger under fin-søgningen, hvis den begravedes beacon skulle ligge horisontalt. Mærket er underordnet :)
Hvis du går efter en sonde på min. 240cm skulle du også være kørende,
Som Claus skriver skriver, skal skovlen være af alu og det er klart en fordel, hvis skaftet kan forlænges. Dette giver dig en bedre greb under en udgravning.
Du burde kunne finde en sæt med ovenstående til under 2000kr.
En Airbag kan du efterhånden få fra rigtig mange producenter og du vil sikkert høre, hvorfor de alle synes at deres system er det bedste. Du kan ikke gå helt galt i byen her, så måske dine kriterier skulle ligge på vægt, pasform og prisen på udskiftningen/refill af patroner.
Husk at udstyr intet er værd uden træning :D

Søren

Søren Roos 21/09 2016 09:20

Sv: Offpiste udstyr

*og det er hvis den begravedes ligger vertikalt og ikke horizontalt :)

Frederik 03/10 2016 23:17

Sv: Offpiste udstyr

Jeg er som udgangspunkt enig i hvad der allerede er skrevet: beacon med min. 3 antenner og digitalt signal (analogt er efterhånden ikke til salg i butikker mere... men du kan være uheldig og falde over én hvis du handler brugt). Skovl i aluminium - plastik er intet værd.

Derudover kan der tilføjes, at et stort skovlhoved er, at foretrække fremfor et lille, ligesom et rimeligt langt håndtag er bedre at grave med, derudover anbefales det at købe en sonde på min. 3,2-3,4 meter hvis du står på ski i Canada/USA eller Japan i områder med tykke snelag. Ganske vist er overlevelses procenten når du lægger dybt uffatteligt lav, men der skal være lidt ekstra længde til, at håndtere udstyret.

Frederik 03/10 2016 23:19

Sv: Offpiste udstyr

Og husk nu, at lære hvordan du bruger udstyret og læser landskabet og laver skrid test af snelagende! Det er det vigtigste! God tur :)

Sophie Hendriksen 04/10 2016 13:03

Sv: Offpiste udstyr

Jeg købte en airbag rygsæk sidste år og brugte lidt tid på at kigge mulighederne igennem.

Flere forhold spiller ind, bl.a hvor i verden du påtænker at bruge den samt om du flyver eller kører med bil:
- Flyselskaberne bestemmer om du må medtage en beholder med komprimeret luft og hvordan den i givet fald skal indberettes og pakkes. Indenfor Europa er det umiddelbart ikke et problem. Jeg kender folk der har checket ind og andre har haft i håndbaggage. Det er en god ide at printe reglerne ud og have dem med.
- De er ikke altid up-to-date i Security omkring reglerne. Så du kan risikere, du skal argumentere lidt, så beregn ekstra tid.
- Nogle lande, f.eks. USA vil slet ikke have du medbringer en sådan beholder.
- I forhold til reservedele mm., overveje hvor du mest tager hen. ABS er over det hele i Østrig f.eks. mens i USA (Vail) var BCA de "eneste". Dvs. jeg havde problemer med at få en patron til ABS i Vail-området. Endte så med ikke at have brug for den, men det var lærepenge, jeg havde simpelthen ikke overvejet det ville være et problem.

Selve rygsækken:
- Nogle mærker, f.eks. Ortovox, har anordninger hvor du kan tage airbag-systemet ud og bruge rygsækken som almindelig rygsæk. Så kan du "spare" en rygsæk til f.eks. vandretur, hvis du gør sådan noget.
- Ortovox har også forskellige størrelser "påhæng", dvs. hvor meget ekstra plads du kan få til trøjer, solcreme, huer mm. Nogle mærker har både herre- og damemodeller (damemodeller lidt kortere i ryggen og feminine farver).
- Anordningerne til patronernes påsætning er lidt forskellig. ABS-systemet er ekstremt nemt mens jeg erindrer BCA er noget med en lille skruenøgle (som kan blive væk).
- Nogle patroner kan genfyldes andre kan ikke. Skal du meget til USA giver en genfyldningspatron mening, så kan du tømme den hjemmefra og fylde op igen når du er derovre, da du ikke må flyve med den fyldt.
- Der var meget stor forskel på selve rygsækken. Pasform, funktionalitet og "lækkerhed". Det er jo individuelt hvad man lægger vægt på og så er der selvfølgelig også hvilken pris man har råd til.

En fyldt airbag rygsæk vejer godt til, så husk (jeg glemte det!!) at justere bindinger for ekstra vægt.

Mit eget valg var en Ortovox fordi:
- Den var pæn :-)
- Nem at pakke og man kan tage airbag-delen ud
- Den var så lille som mulig, hvilket er vigtigt for mig, da jeg ikke er så stor (158 cm/50 kg).
- Den er flad, så jeg behøver ikke tage den af i en lift
- Den sidder rigtig godt, så selvom det er mange ekstra kilo føles det ikke så slemt (bortset fra i benene)

Jeg købte mit grej i St. Anton i Aller Freeride, hvor de havde noget rigtig kompetent personale. Det var en stor hjælp. Mit råd vil være, undersøg markedet lidt selv ud fra hvordan du skal bruge det (står du lidt ved siden af pisterne i St. Anton, skal du på randonee-tur, heliskiing eller noget helt andet), spørg dine venner hvorfor de har valgt præcis dét grej de har og så køb et sted hvor de ved noget om det. En god off-piste destination vil jeg mene er det rigtige sted. Jeg kigger også altid på hvad f.eks. instruktører mv. kører med.

Rasmus Skov 05/10 2016 08:17

Sv: Offpiste udstyr

Hej snenørder :o)

Der ligger også en lille artikel om lavinerygsække og lidt statistik på siden her:
http://www.skisport.dk/artikler/lavinerygsaekke-sikkerhed-eller-falsk-tryghed/

Mvh Rasmus

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen