Indkvartering i Østrig

Nikolaj Risted 04/12 2016 14:19

Hej
Jeg skal til Østrig mellem jul og nytår.
Jeg mangler et godt sted af stå på ski og bo,så tæt på München som mugligt, da jeg har gratis fly der til
Hilsen Nikolaj

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Brian Lund 05/12 2016 11:47

Sv: Indkvartering i Østrig

Skal det være i Østrig? Hvor stort skal det være?

1½ time væk (i bil) finder du Garmisch-Partenkirchen i Tyskland, her har du 40km pister direkte ved byen og køber du liftkort til 2 dage eller mere får du med "Top Snow Card" adgang til 6 andre områder i nærheden både på den tyske og østrigske side. Blandt andet Zugspitze gletsjeren hvor du finder 20km piste med høj snegaranti. I Garmisch-Partenkirchen finder du nogle fantastisk fede pister på f.eks. "Kandahar" pisten, selvom området måske ikke helt er på størrelse med nogen af de Østrigske!

Kan du nøjes med de lidt mindre områder er der flere muligheder i Tyskland, f.eks. Brauneck kun 1t 10min væk eller Spitzingsee eller Bayrischzell cirka 1t 20min væk. Lidt mere kendt blandt danskere er der også muligheder i Berchtesgaden cirka 1½ time væk.

Kører du alligevel over grænsen til Østrig finder du SkiWelt også kun 1½ time fra lufthavnen i München, det er Østrigs andenstørste sammenhængende skiområde med 284km pister! De nærmeste byer er Itter, Söll eller Hopfgarten. Jeg har ikke været der endnu, men skal der ned i uge 3 hvor vi bor i en lejlighed i Itter direkte på pisten til lige omkring 1000 kr/person for en uge!

Andre muligheder uden den helt store køretid kunne være Kitzbühel eller Zillertal hvor du når begge områder på omkring eller under 2 timer. Zillertal kan jeg i hvert fald personligt godt anbefale, det er billigt og relativt højt beliggende så der er god snesikkerhed langt ud på sæsonen. I Kitzbühel har jeg ikke været endnu, men jeg regner med vi skal bruge en dag der når vi alligevel er i nærheden i uge 3.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen