« Til oversigten

Sådan tager du de bedste skibilleder med din telefon

Kameraet har lige siden dens opfindelse haft en fast plads i rygsækken hos alverdens skientusiaster verden rundt. Der bliver taget billeder som aldrig før!

I dag er virkeligheden dog ikke helt den samme som for bare 5-10 år siden. I dag bruger størstedelen nemlig deres telefon til at tage billeder med og med god grund, for der sidder faktisk et rigtig godt kamera i de fleste nye telefoner – men hvis destinationen går til de snebeklædte bjergtoppe, er der alligevel en række tips og tricks til, hvordan du får de bedste skud i kassen!

Forberedelse

Lær din telefon godt at kende først. Sørg for at der ikke er dumme indstillinger sat til såsom blitz eller lign. Du vil gerne have at alt er klart og parat, når du står på toppen og tager handskerne af. Hold telefonen i en tør lomme og tæt på kroppen, jo tættere jo bedre, batteriet i telefonen fungere dårligt i kolde temperaturer, det vil gøre telefonen langsommere og dræne batteriet meget hurtigt. 

Position og tidsrum

De bedste skibilleder bliver tager tidlig morgenen eller sen eftermiddag. På disse tidspunkter er solen i en lavere vinkel og er derfor ikke ligeså stærk og blændende. Billedet skal helst tages, så solen ikke blænder.

Prøv at hold kameraet tættere på sneen end du normalt ville gøre, på den måde får lidt mere himmel og landskab, i stedet for bare hvid sne. Du kan også prøve at stille kameraet helt ned på sneen, når du tager billedet (evt. selvudløser), det giver en rigtig fed effekt – som vist på billedet.

Du skal dog være opmærksom på, at når man tager billeder nedefra, kan det være svært at se hvor stejlt der er. Derfor kan det være en fordel at tage billedet fra siden, eller oppefra. Se eksempler nedenunder. 


Eks. 1


Her er billedet taget nedefra, tæt på sneen, som giver en flot effekt

Eks 2


Ved at tage billedet fra siden, får du mere dybde og forståelse for hældning og område

Eks 3


Tager du et billeder oppe fra, kan du se hvor stejl en piste er samt du ser mere landskab

Drej din mobil, når du skal tage et billede

Når du skal til at tage et billede, skal du huske at dreje din mobil 90 grader, så den kommer til at ligge vandret. På den måde får du et bredere og ikke så kvadratisk billede (det samme skal du også huske når du filmer). På for eksempel Iphones er det lavet således, at når du drejer mobilen 45 grader, så kan du bruge plus knappen som udløser knap, så føles det faktisk som om, du holder et rigtigt kamera i hånden.

Med mindre du sender et snap, skal du ikke tage et billede sådan her.


Tag billederne sådan her!

Fokusér

Når du tager et billede, er kameraet muligvis ude af fokus. Derfor kan du med et enkelt tryk på skærmen fokusere, så tilpasser telefonen selv, så at dit motiv kommer i fokus.

Billeder i bevægelse

Når man er på skiferie, sker det rigtig ofte at man gerne vil have billeder af personer i bevægelse. Specielt her er der altså bare ikke råd til fejltagelser. Der skal billedet helst bare sidde lige i skabet og også gerne i det helt rigtige moment. Her er et par tips og tricks, som er guld værd!
  • Burst-funktionen, de fleste telefon har en burst-funktion som gør at telefonen tager en masse billeder, direkte efter hinanden. Derefter kan du altid sidde i liften og slette de knapt så gode. Du holder derfor (på eks. Iphone) bare + knappen i bund eller holder fingeren på den runde "tag-billede-knap", så tager den en masse billeder. Så får du måske 25-30 billeder, hvor mindst et af dem er lige i skabet. Burst-funktionen bruges på de fleste telefoner ved at holde kameraknappen inde.
  • Når man tager sine første ”actionshots”, vil du sikkert opleve at emnet føles meget småt på billedet, derfor er det super vigtigt at man kommer helt tæt på, når billedet skal tages. Du kan også bruge zoom funktionen, men det skal helst undgås, da det forringer billedet en smule.
  • Video-finten er et ædgammelt trick, som næsten aldrig slår fejl. Det er ganske enkelt. Du tager en hel video af seancen og så derefter, når du kigger videoen igennem, kan du tage screenshots af det du vil bruge. Her skal man være opmærksom på, hvor stor forskel der er på video-kvaliteten og billedkvaliteten. På en Iphone er kvalitetsforskelen svær at se, bedøm selv nedenfor, dog bliver det altid bedre med et rigtigt billede.

Eksempel 1 - Billede med Iphone


Eksempel 2 - Screenshot af video på Iphone



Eksempel 3 - Billede på Iphone


Eksempel 4 - Screenshot af video på Iphone



Det ses at, at når noget bevæger sig, er det svært at få et skarp billede, når der tages et screenshot. Hvor det ses på de 2 "billeder" at de er noget skarpere.

  • Vil du både filme og tage billeder på samme tid. Så er der på eks. Iphone lavet en billed-knap, som kommer frem under en videooptagelse. Se den på billedet nedenfor

    Ved at trykke på den hvide rude touchknap til venstre på en Iphone, kan du tage billeder, mens du filmer.

Nyttige photo-apps

Hvis du skal have fuld udnyttelse af din telefon, når du tager billeder, kan det være en god idé at få sig en god app til billeder. Der findes et hav af forskellige apps derude, med hver deres fordele og ulemper – her er et lille udpluk af de populæreste og de nemmeste at gå til.

  • iMovie

Med iMovie får du en app, der giver dig mulighed for at redigere og sammensætte billeder og filmklip i én lang film, hvortil du også kan vælge din egen ynglings musik. Det er en rigtig fed måde at samle alt fra hele ferien i én film, og det er også en nem måde at fremvise sine oplevelser med venner og familie, når man er kommet hjem. Samtidig giver appen en masse andre funktioner såsom nemmere deling og sikkerhedkopiring til internettet. iMovie er ekstrem nem at bruge, og alle kan finde ud af det. iMovie er udviklet af Apple og koster 39,- DKK.

  • Google Fotos

Google Fotos er Google telefonernes svar på et galleri eller fotoalbum. Appen er fast inventar hos de fleste nye Android og Google telefoner. Ligesom iMovie, har Google fotos også samme delings- og sikkerhedskopierings funktioner. Det som gør denne app helt speciel er, at hvis du har taget en masse billeder på én dag, går appen ud fra, at du er på ferie eller laver noget ud over det sædvanelige, så den tager billederne og laver helt automatisk enten en lille film, collage eller billede gennemgang, som du kan vælge at smide ud eller beholde. Hvis du vælger at beholde det, kan appen finde på at minde dig om lige præcis den dag et år efter, at det er sket. Google Photos er udviklet af Google og er gratis.

  • Prisma

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at billeder altid lige bliver lidt mere lækre af at få et lille filter på. Prisma er din app til at tage billeder med filter. Man tager billedet direkte med appen og har derefter et hav af forskellige filtre at sætte på. Det er super nemt og hurtigt at sætte sig ind i.

Prisma er udviklet af Prisma labs, inc. og er gratis.

Har du selv gode tips, som andre kan drage nytte af, så kommenter nedenfor!