Mayrhofen Mayrhofen er en by beliggende i den bagerste del af Zillertal – lige i hjertet af Tyrol. Det er en af de mest besøgte skisportsdestinationer i Tyrol, og der bydes på alle former for fritidsaktivitetstilbud, så skiferie i Mayrhofen foregår ikke kun på skiene, men oplevelserne kan, hvis man ønsker det, være mange.
Vil man have nogle oplevelser under sin skiferie kan man blandt andet tage en tur i svømmebadet, der har saunalandskab, hvor afslapning er i højsædet. Er det sportsaktiviteterne, der trækker, bydes der både på skøjteløb, curling, langrend, tennis og squash. Er man mere til action, kan man tage sig en kælketur eller en tur i den store vandrutschebane, mens underholdningen foregår i teater eller i biografen.
Skiferie i Mayrhofen har altså meget andet at byde på en blot ture op og ned ad pisten – og man kan altså bruge sine aftener på at få nogle gode og anderledes oplevelser under sin skiferie. Midt i byen Mayrhofen går en kabinelift direkte op til skisportsstedet.
Liftkortet til området giver adgang til i alt 650 km pister i Zillertal, Gerlostal og Tuxertal. De tre dale er forbundet med en skibus, og man kan altså nemt komme rundt og opleve de tre dale under skiferien.
Hvad angår afterskiing kan man få en helt særlig oplevelse på White Lounge, der er et iglohotel, hvor man altså for alvor kan opleve vintervejret og den gode østrigske stemning i godt samspil.
Skiområdet hænger sammen med byerne: Gerlos, Hippach, Kaltenbach, Königsleiten, Zell am Ziller og Zillertal |