Skiferie i Finkenberg (Østrig)

Rejsebureauer til Finkenberg: SnowTrex.dk, Østergaard Rejser

Midt i attraktive Zillertal i den sydvestlige del af Østrig ligger Finkenberg. Finkenberg er måske ikke den mest kendte by i Zillertal, men den er beliggende som nabo til den lidt større Mayrhofen. Skiområdet omkring Finkenberg er en del af det stor Ski- und Gletscherwelt Zillertal 3000, som byder på 193 kilometer skiløb. Ski- und Gletscherwelt Zillertal 3000 består af områderne Mayrhofen, Finkenberg, Eggalm, Rastkogl og ikke mindst Hintertux-gletsjeren.

Pistekort
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Finkenberg
Skiområdet: 2360-3200 m.o.h.
Byen: 840 m.o.h.

245 pister i alt
68 stk.
141 stk.
36 stk.

Lifter: 55 stk.

Slæbelifter: 28
Stolelifter: 23
Kabinelifter: 4

535 kilometer pister

I hjertet af Tyrol ligger Finkenberg, som en integreret del af det store skiområde Ski- og Gletscherwelt Zillertal 3000. Tager man gondolen Finkenberger Almbahn op fra byen, så er der i skiområdet 100 kilometer sammenhængende pister at kaste sig over. Det er ganske fint for langt de fleste, men skulle man ønske sig flere pistekilometer, så kan man med et Zillertaler Superskipass få hele 535 kilometer at boltre sig på. Zillertaler Superskipass giver adgang til at stå på ski i hele Zillertal og åbner derfor for områderne Zillertal Arena, Hochzillertal-Kaltenbach, Mayrhofen Bergbahnen og Wildkogel-Arena. Alle områderne kan nås i bil eller med gratis bus- og togforbindelser.

Snesikkert gletscherskiløb

Som en del af det store samlede udvalg af skiløb i Ski- und Gletscherwelt Zillertal 3000 ligger Hintertux inderst i dalen - 14 kilometer fra Finkenberg. Hintertux er berømt for at tilbyde fantastisk gletscherskiløb 365 dage om året - og dermed den ultimative snegaranti. Det er ikke bare hvilken som helst gletscher, det er den gletscher, som danner rammen om Østrigs højest beliggende skiområde, hvor man om vinteren kan stå på ski i 1.500 - 3.250 meters højde og om sommeren 2.600 - 3.250 meters højde. Der er primært blå og røde pister på Hintertux, men terrænet byder også på to sorte. Hintertux er også hyppigt brugt af professionelle skiløbere til træning indenfor forskellige discipliner, da området både byder på fantastiske nedfarter og den kæmpe store Betterpark Hintertux snowpark i 3.200 meters højde.

Udfordringer for alle

Der findes i skiområdet masser af udfordringer for alle niveauer. Ved Hintertux kan man eksempelvis stå på ski ned af den 12 kilometer lange nedfart fra “den frosne væg” i 3.250 meters højde. En anden anbefaling er gletscherrundturen, hvor man på bare én dag skal tilbagelægge 15.000 højdemeter og 60 kilometer nedfarter. Man kan også prøve kræfter med den legendariske Harakiri-piste ved Penken, hvor man på den stejleste piste i Østrig skal ned af en hældning der i gennemsnit er på 78% og dermed kan selv de mest sikre skiløbere få sved på panden.

OL-vinder og tyrolerstemning

Finkenberg ligger 3 kilometer sydvest for Mayrhofen og ligger som indgang til Tux-dalen. Selvom byen ikke kan hamle op med den mere berømte naboby Mayrhofen, er der dog muligheder for både afterskiing og afslapning i byen, som har omkring 1.500 indbyggere. Har man lyst til en anderledes aktivitet, kan man prøve den 6 kilometer lange kælkebakker, som er oplyst om aftenen. Er man på udkig efter lidt flere aktiviteter, er der under alle omstændigheder ikke langt til Mayrhofen.
Finkenberg er blandt andet kendt for sin tidligere OL-guldvinder i styrtløb Leonhard Stock. Men der kommer også en anden østrigsk berømthed fra den lille alpeby. Peter Habeler var i 1978 den første til at bestige Mount Everest uden brug af ilt.

Billeder og video fra Finkenberg


Brugernes anmeldelser af Finkenberg

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.

Snemeldinger og vejr

Fredag
Delvist skyet
Delvist skyet
4ºC
-3ºC
3,5 mm
3,5 m/s
syd
Lørdag
Skyet
Skyet
6ºC
-1ºC
0,0 mm
5,7 m/s
syd
Søndag
Skyet
Skyet
9ºC
3ºC
0,0 mm
5,2 m/s
syd-sydvest
Mandag
Delvist skyet
Delvist skyet
10ºC
4ºC
0,0 mm
3,2 m/s
syd

Kort over Finkenberg

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Finkenberg. Klik på nålene for mere info. .

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen