Alba Alba ligger kun 1,5km. fra det store Dolomiti Superski, hvilket er en af verdens største skiområder. Her er pister i lange baner i forskellige sværhedsgrader. Hele skisystemet er bygget op omkring Sella massivet. Der er skiløb nok til en dag hvis man skal hele vejen rundt om massivet. Dagen efter kan man så køre den anden vej. Pisterne er traditionen tro for Italien velprepareret og føles til tider som store boulevarder. Alba har også sit eget skiområde "Ciampac" der når op til 2.800 m. I sæsonen 2004/05 blev området slået sammen med Pozza/Buffaure, hvilket nu giver ca. 25 km. pister, der henvender sig til både let øvede og nybegyndere. Byen ligger tæt på den kendte Canazei og byder på meget af den samme hygge. Her er restauranter, barer, indkøbsmuligheder m.m.
Skiområdet hænger sammen med byerne: Campitello, Canazei og Kronplatz |