« Til oversigten

Skeikampen - Charme, familievenlig og en bred vifte af skiløb

Børnene har boltret sig på børnebakken hvor de har kæmpet med at få de uvante ski til at makke ret.

Men allerede efter et par dage er de blevet ret gode ikke mindst takket være de engagerede skilærere, der forstår konstant at give dem udfordringer de lige magter og på et sprog de med lidt vanskeligheder forstår. Mor og far har stillet den værste sult efter sne, fart og perfekte carvingsving. Selv om de har brugt hele dagen sammen på ski har de hele tiden kunnet have et øje på børnene for bakkerne ligger rundt om børneområdet og de har aldrig været mere en 2 minutter væk. Nu er de små blevet så seje til at stå at hele familien vil prøve en tur om på den anden side af bjerget sammen efter de små har været i skiskole i morgen formiddagen.

Skiskolen giver perfekte omgivelser for at starte med at stå på ski for store og små.
Skiskolen giver perfekte omgivelser for at starte med at stå på ski for store og små.

For mange vil denne beskrivelse måske fremstå som lidt for idyllisk og ikke helt troværdig. Fakta er dog at det eneste der mangler i denne lille historie er faktisk navnene på dine egne familiemedlemmer. Omgivelserne findes nemlig kun 220 km. fra Oslo. Stedet hedder Skeikampen og det emmer af hygge traditioner og et fokus på at holde familien i centrum, en cocktail der gør at rigtig mange kommer igen år efter år. Det er en følelse, der ikke nemt lader sig beskrive og helst bør den opleves. Men Skisport.dk gør alligevel forsøget, så læn dig tilbage og se om du kan leve dig ind i stemningen.

Du skal følge denne rute til Skeikampen.
Du skal følge denne rute til Skeikampen.

Skeikampen er fyldt med sjove historierer

Allerede i 1931 startede skiturismen i Skeikampen men allerede i 1876 startede fjeldturismen op på stedet. De to hoteller og hytterne som området består af har et lille antal fastboere som omdrejningspunkt og det kan mærkes at de elsker stedet og brænder for at andre får den samme oplevelse af stedet. Hele stedet er gennemsyret af den tætte tilknytning disse folk har til stedet. Et eksempel på dette er navngivningen af flere pister og lifter. Aidonheisen er således opkaldt efter hunden Aidon, der hver dag var at finde her hvor den nød at blive klappet og kælet for. Et andet eksempel er Bestemorbakken, som hedder sådan fordi alles Bestemor sad på en høj skammel og klippede liftkort hele vinteren, dengang liftkort var lavet af papir og blev solgt som titurskort. Listen er lang med eksempler som disse og hver af dem har en lille historie knyttet til sig. Det kan varmt anbefales at købe sig en af de lokale skilærere en dag - ikke bare er de fantastiske skiløbere men du kan også være heldig at få en af de mange små sjove historier bag navnene du finder på liftkortet.

Her er fjeldet som området er opkaldt efter.
Her er fjeldet som området er opkaldt efter.

Besøg af kongefamilien

Der er mange, som kan bevidne at Skeikampen er et sted de ynder at komme år efter år. Den danske kongefamilie har brugt stedet i mange år og hvis du besøger Thon Hotel Gausdal bør du kigge forbi loungen og se billederne af de danske prinsesser fra 50'erne. Det er dog langt fra sådan at tiden er gået i stå i Skeikampen og hvert år kommer der noget nyt til. Der er eksempelvis planer om at gøre området bilfri så skiløbere og børn kan færdes frit og ugeneret omkring.

Skeikampen når mørket er faldet på.
Skeikampen når mørket er faldet på.

Skiløbet:

Det er faktisk slet ikke nødvendigt at bruge bilen efter ankomsten til Skeikampen for alt ligger lige uden for døren. Området består som sagt blot af et par hoteller og en del hytter, hvilket gør at den eneste grund der kan være til at bruge bilen er hvis du ønsker at prøve et af de andre skianlæg i området, som dit liftkort også giver adgang til. Liftkortet dækker ud over Skeikampen også Hafjell, Kvitfjell, Gålå og Sjusjøen. Så virker Skeikampens udvalg på 17 pister for begrænset for din smag, har du mulighed for at prøve disse anlæg af også og stadig få Skeikampens hyggelige atmosfære hver aften med den oplyste Skeikampen som en smuk kulisse.

Pisterne har en dejlig hældning og brede.
Pisterne har en dejlig hældning og brede.

Skeikampen ligger lige på trægrænsen og langt det meste af skiløbet ligger over. Der er dog stadig muligheden for en afslappet tur med træer på begge sider af pisten på løjperne ned til Skei Apartment. Især Ågebakken og Ingridløypa er hyggelige fordi ikke ret mange kører på disse to pister og du kan nyde stilheden. I det hele taget er der ikke mange skiløbere der tager turen ned af 21'eren og dermed besøger hele den venstre del af området, hvilket er en skam, for pisterne er velanlagte, brede og har en perfekt hældning til at få smilet frem hos den almindelige danske skiløber. Men omvendt - så længe de andre bliver omme ved børnebakkerne behøver du ikke bekymre dig om liftkøer.

Børneområdet er et skønt sted at lege på ski.
Børneområdet er et skønt sted at lege på ski.

Skiområdet hænger godt sammen og glidestykkerne har en tilpas hældning til at du ikke hele tiden går i stå og må stave dig frem. En ting skal du dog være klar over - Skeikampen er et lille område med et begrænset antal besøgende, hvilket også betyder at kun to af de 10 lifter er stolelifter. Ole Expressen, der kører helt til toppen af Skeikampen, er en moderne 8-stols lift der virkelig kan flytte nogle folk på toppen, så selv ved åbningen af lifterne når køen er størst står du ikke i kø mere end 5 minutter. Den anden stolelift er en gammel 2-sæders, hvor du skal passe på knæhaserne. Disse to lifter eliminerer liftkøerne i den højre del området og i den venstre del er der kun slæbelifter, hvilket er med til at begrænse mængden af skiløbere.

Der er langrendsløjper så langt som øjet rækker.
Der er langrendsløjper så langt som øjet rækker.

Begynder- og børnevenlig skiferie

Skeikampen er virkelig interessant for børnefamilier og begyndere. I begynder-/børneområdet er der bakker med alle tænkelige hældninger lige fra den næsten flade grønne piste til en der næsten er blå. Lifterne kører langsomt, så alle kan vænne sig til at stige på et rullebånd eller en tallerkenlift. Det hele ligger helt nede ved byen så du behøver ikke bekymre dig om, om du kan komme ned igen til aften, hvis skiløbet ikke udvikler sig helt i det tempo skilærerne betror at det vil. Her er også legeland - på ski - for de små med masser af sjove udfordringer og en masse engagerede skilærere, som udstråler at de virkelig elsker deres job og ikke kunne finde noget bedre at bruge dagen på end at lege med børnene.

Dronningehytten er stedet hvor Margrethe og Henrik bor når de besøger Skeikampen.
Dronningehytten er stedet hvor Margrethe og Henrik bor når de besøger Skeikampen.

Langrend i Skeikampen

Skulle du have lyst til at løbe på langrend er Skeikampen omend endnu mere interessant. Der er alene i forbindelse med Skeikampen og Austlid omkring 200 km. løjper og regner du Peer Gynt og Kvitfjell områderne, som har forbindelse til Skeikampens løjper, med, er der mere end 600 km.

Slæbelifterne kan være ret lange.
Slæbelifterne kan være ret lange.

Skeikampen har charme, er yderst familievenlig og byder på en bred vifte af skiløb i et omfang der gør det til et rigtig godt sted, der kan tilfredsstille mange familiers ofte forskellige ønsker til et skiområde. Måske bliver du og din familie også nogle af de besøgende, der bliver ved med at komme igen og igen.

Tak til:
Innovation Norway
Skeikampen.no
Thon Hotels

Skiferie forslag i Skeikampen / Austlid

Skitorget Apartment Skitorget Apartment Bus fra 3.257,-/pers.
Skei Leilighetssenter ... Skei Leilighetssenter ... Bil fra 1.575,-/pers.
Skeikampen Resort Skeikampen Resort Bus fra 3.699,-/pers.
Skeibo, 5(7)-s leiligh... Skeibo, 5(7)-s leiligh... Bil fra 1.721,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning