St. Anton i Tirol

St. Anton i Tirol

Skisport besøgte i uge 10 2004 St. Anton i Tirol

St. Anton har siden Skisport.dk startede i 1998 været blandt de 10 mest populære destinationssider på Skisport.dk. Hvorfor mon det? Vi satte os for at undersøge hvorfor så mange mennesker interesserer sig for St. Anton, år efter år. I uge 10 2004 besøgte Skisport.dk St. Anton i Tirol og skiområdet der også hænger sammen med byerne Lech og Zürs.

St. Anton har stolte traditioner indenfor skisporten. Skiklubben i St. Anton er stiftet tilbage i 1921 og byens skiskole har undervist et utal af kendte europæere.

Skiløbet

Efter to dage i området var vi ikke i tvivl, et supergodt skiområde for den erfarne skiløber, med et utal af røde og sorte pister. Vi satte typisk kursen mod byen St. Christoph eller Stuben om morgenen for at komme væk fra hovedlifterne der fører op fra byen. Så snart vi var et par lifte væk var der masser af plads og overhovedet ingen kø ved liftene.

De helt lange dagsture førte os længst væk i skiområdet til byerne Lech og Zürs og dagsudflugt til skiområdet Sonnenkopf, hvor der må benyttes bus 30 minutter for at komme til dette område. Når man kommer over i skiområdet omkring Lech og Zürs er det tydeligt at denne del er endnu mere eksklusiv end St. Anton. Solterassserne var mere besøgte end skiliftene og Sekt var en ikke ualmindelig drik blandt ?pelsene?. Masser af plads på pisterne til os ;-)

Der er mange afmærkede skiruter som byder på mere udfordrene skiløb end de traditionelle pister. Desuden er der fantastisk gode muligheder for guidede off-piste ture i området.

Liftsystemet er af høj kvalitet og bære præg af at området i 2001 var vært ved VM og i forbindelse med dette blev moderniseret på flere områder. Eneste lifte af ældre dato er beliggende mit mellem St. Anton og Lech, 2 meget gamle 2-stolslifte som kræver tålmodighed (Albonabahn I og Albonabahn II). Gamle lifte betyder færre mennesker og mere plads på pisterne, så faktisk nogle af de lifte vi alligevel endte med at benytte en hel del.

Restauranterne: Billigere priser uden servering

Det østrigske køkken byder på mange spændende specialiteter, nogle måske endda lidt for spændende til den gennemsnitlige danske smag. Men retter som Kärntner Käsespätzle, Apfelstrudel med varm vaniliecreme smager nu ganske glimrende og giver masser af energi til eftermiddags skiløbet. Bemærk den væsentlige prisforskel der er på restauranterne med selvbetjening og med servering. Specielt i området omkring Lech/Zürs er der ofte tale om restauranter med servering.

Afterskiing i St. Anton

Skal du til St. Anton bør afterskiingen opleves et eller flere steder. To af de største afterskisteder er Mooserwirt og Crazy Kangaroo. Mooserwirt står for den klassiske Østrigske afterski med ?Anton aus Tirol? og lignende slagere. Mens Crazy Kangaroo slår dørene op for den moderne musik og lover ?Anton aus Tirol?-fri zone. I omsætningens tjeneste gælder alle kneb og på Crazy Kangaroo sørgede drinkspiger for servering af shots fra bordene direkte fra flasken til stor underholdning for ikke mindst den mandlige del af publikummet.

Mooserwirt og Crazy Kangaroo er begge beliggende nogle hundrede meter oppe af bjerget, hvilket betyder at det enten er skiene på nakken når turen går hjem, eller som flere mere eller mindre vellykket praktiserede, tog turen ned på ski/snowboard på en opkørt piste i mørke!

I byen byder Hotel Post på afterskiing hver eftermiddag med livemusik. Derudover byder 20 hyggelige barer og pubber på mere eller mindre heftig fest.

Herfra topkarakterer til afterskiingen på Crazy Kangaroo.

St. Anton by

Hovedgaden er spærret af så kun varebiler med ærinde har lov til at køre i gennem centrum. Det giver en hyggelig hovedgade med stemning og hygge. Sportsbutikker er der naturligvis mange af, men også flere tøj-, souvenir-, parfumebutikker med mere præger bybilledet. I 2001 blev byens wellnesscenter taget i brug. Her findes sauna og swimmingpool med mulighed for at svømme udendørs. Mulighed for massage og særligt udendørsbassin med strøm man kan lade sig drive rundt i. Så efter et par dage på bakkerne er det tid til en afslappende eftermiddag i poolen hvor musklerne løsnes op. For dem der ikke kan få sne og kulde nok er der mulighed for at stå op og rulle sig i sneen udendørs? Efter sådan en tur er vandet pludseligt meget varmere?

Prisniveauet i St. Anton

St. Anton er dyrere end de fleste andre Østrigske destinationer som Skisport.dk har besøgt i tidens løb. Hvad får man for den ekstra pris der betales? Du slipper for store grupper af skoler og lignende i området ? dog lige med undtagelse af området Sonnenkopf som vi besøgte fredag, her var der nærmest kun tyske og østrigske skoleelever på pisterne, og restauranterne var omkring frokost et kaos af skoleelever der skulle købe der Spaghetti Bolognaise. Du får en hyggelig og charmerende østrigsk by og et meget højt og snesikkert skiområde.

Facts om St. Anton

  • Pister: 260 km
  • Skiruter: 180 km
  • 29 ansatte til at vedligeholde pisterne
  • 250 ansatte passer liftene
  • 320 skilærere ansat i byens to skiskoler
  • Prins Edvard fra England, Caroline af Monaco, Kim Wilde og Peter Gabriel er blevet undervist i St. Anton
  • Der findes 18 restauranter i skiområdet ved St. Anton
  • Der findes 20 barer i byen
  • Billigste værelse i St.Anton: 25 Euro
  • Dyreste værelse i St.Anton: 1986 Euro
  • Afstand til Kolding: 1134 km
  • Nærmeste lufthavne: Innsbruck ca. 100 km, Friedrichshafen ca. 130 km, Zürich ca. 200 km, München ca. 250 km og Salzburg ca. 300 km. Der er kører transferbusser fra Friedrichshafen og Zürich til St. Anton.

:

Relevante links:

Svimmingpool i Wellnesscentret i St. Anton

St. Anton i Tirol



Skiløb i St. Anton i Tirol




Liftsystemet omkring Lech og Zürs



Ret fra det Østrigeste køkken

Afterskiing med jægermeister i St. Anton

Afterskiing i St. Anton

Hyggelig St. Anton stemning om aftenen




Udenfor i St. Anton i Tirol

Børnene leger i St. Anton i Tirol




Wellnesscenteret i St. Anton med udendørs swimmingpool

Udgivet af: Rasmus Skov

Fakta om St. Anton
Skiområdet: 1304-2660 m.o.h.
Byen: 1304 m.o.h.

305 pister i alt
131 km blå
123 km rød
51 km sort

Lifter: 110 stk. / 114.407 pers/time

Slæbelifter: 28
Stolelifter: 47
Kabinelifter: 12

Mere om skiferie i St. Anton

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen