Tag på weekendski i Italien

Er man først blevet forelsket i Italien, er der ikke andet, der tæller. I de italienske Alper er der fantastisk skiløb på yderst velpræparerede pister. Der er rigtig meget solskin. Og så er der jo maden. Og vinen...
Den cocktail kan være så svær at stikke, at man vælger at rejse til Italien selv på kortere skiferier. Og så lader man andre om at dyrke det vilde afterskiliv i Østrig. Eller den pejseknitrende hyttehygge i norden.

Så lang tid tager det altså ikke

Rigtigt, Italien ligger ikke lige syd for grænsen. Kan du kun vride tre-fire dagen ud af skiferien, er det klart mest oplagt at flyve derned. Du kan dog komme til et italiensk skisportssted på den samme tid, som det tager at køre på skiferie fra Aarhus til de sydligste skidestinationer i Norge.
Og heroppe taler vi ikke bagende sol og megamange pister.

Book den korte skiferie gennem et bureau

Vi vil anbefale, at du booker den korte skirejse gennem et bureau. Dels kan det det tage mange timers, ja dages, research og ringen frem og tilbage for at få rejse, hotel og så videre til at gå op i en højere enhed. Dels kan det være sværere for en privatperson at overtale hotelfatter til at leje et værelse ud i ”kun” tre dage. Særligt lørdag nat er hotellerne ikke meget for at leje ud – bare så du ved det, hvis du booker privat.

I de senere år har rejsebureauer og skisportshoteller sat samarbejdet i system, så mange hoteller/værelser i dag får to hold skigæster på en uge. Typisk med afgang fra Danmark lørdag eller med afgang onsdag.

Det er en win-win-win: Bureauet sende flere gæster på ferie, hotellerne kan få en bedre belægning på værelserne, og du kan købe din korte skiferie-pakke til en fornuftig penge.

Tre eksempler på en kort skirejse til Italien

Herunder får du tre eksempler på korte rejser til italienske skisportssteder i 2016. Vil du have et større overblik, anbefaler vi at du går ned i bunden her på siden og bruger søgemaskinen. Klik herefter på ”udvidet søgning” og udfyld felterne. 

Eksempler på weekendski

Brug søgemaskinen nedenfor.

Italien er Italien

Rejsebureauernes priser varierer ikke meget fra hinanden. I eksemplerne ovenfor har vi prøvet at finde de billigste rejser på ”standardhotel” med dobbeltværelse. Der er ikke meget rabat at hente på for eksempel firesengs-værelser. Vælger du et dyrere hotel, bliver pakkeprisen selvfølgelig dyrere.

Hvis du og en ledsager valgte at tage til et ikke-hotspot-men dog-fedt-sted i Frankrig, kunne I relativt let spare tusind kroner på en kort rejse. Eller få fire overnatninger og fire dages liftkort for den samme pris, som eksemplerne herover. Se artiklen weekendski i Frankrig

Men så igen –det er jo ikke Italien, vel?

Læs om andre muligheder for weekendski i lande som: Frankrig, Østrig, Norge og Sverige her.

Nedenfor finder du alle korte skirejser(mindre en 5 dage) til Italien.