Medbring udstyr hjemmefra
Ankom onsdag kl. 11 og trak straks nummer til udlejningen: 367. De var kommet til nummer 130. En venlig dame gav os nummer 230, og vi fik at vide, at de plejede at klare 100 i timen.
Efter 2 timers venten var de kommet til nummer 180. Så stak vi hovedet ind og spurgte, og fik at vide, at de faktisk ikke havde mere udstyr under str. 42 - så kun voksne mænd kunne få. Den flinke dame forklarede også, at de jo måtte fortsætte med nummersystemet af hensyn til enlige mænd, der skulle leje.
Så måtte familien jo køre hjem igen, og færgebilletten og benzinen var spildt.
De kunne måske godt have sat en seddel op med det samme om at børneudstyr ville løbe tør, så man kunne have sparet ventetiden. De kunne da i det mindste sætte sedlen op, da udstyret *var* væk! Men nej, hvorfor dog gøre sig umage med det?
Desuden var det også en bemærkelsesværdigt langsom betjening: 50 ekspeditioner (de fleste fog familier) på to timer gennem tre luger til de, der ikke havde forudbestilt - der var nogle flere luger til forudbestilte, men det gik ikke mærkbart hurtigere.
Hver ekspedition tog altså 7 minutter. Ved nærmere eftersyn så gik der ofte 4-5 minutter fra nogen kom ud, til næste hold blev lukket ind til samme luge.
Det virkede heller ikke som om det gik hurtigt med den enkelte betjening. Ekspedienterne trissede frem og tilbage og hentede een ting af gangen frem fra baglokalet.
Nummersystemet gjorde tydeligvis, at ekspedienterne ikke havde nogen tilskyndelse til at gennemføre de enkelte udlejninger i en fart, og der var selvfølgelig ingen mulighed for at lave "samlebånd", som andre steder: En henter, en tilpasser ski, en klarer betaling. På den måde kunne det samme antal ekspedienter let have klaret 2-3 familier samtidig.
Hvis man sammenligner med andre destinationer, plejer 3 ekspedienter let kunne klare en hel busfuld på 20-25 minutter.
Men der var ingen tilskyndelse til at få det klaret hurtigt. Der var ingen oplysning om, at man lige så godt kunne tage hjem igen - så de spildte hundreder af menneskers tid.
I det hele taget kunne de have forudset, at de ikke havde udstyr nok, og have købt ind - det skulle jo nok tjene sig hjem, hvis de bare gad lange det over disken.
Til gengæld så det ikke ud til at der var ret mange på pisterne - alle sad og ventede. Der var ingen liftkøer. Så hvor i alverden var alt udstyret henne?
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej