Fint sted!
Jeg var i uge 8, 2005 i Funäsdalen, nærmere betegnet Ramundberget.
Stedet er meget fint, især for øvede, men jeg vil stærkt fraråde folk som skal have deres debut på ski, at tage derop. Enkelte af dem vi havde kom ikke længere end børnebakken, da den nemmeste vej ned er en blå pist, som jeg endda ville mene svarer mere til en rød.
Ellers er stedet fint, der er masser af sne. 161 cm var der da vi var der, og ingen is på pisterne. Stedet er rigtig snesikkert, da alle pisterne er åbnet, fra starten af december (hvilket ikke forekommer ret mange steder), og til ca d. 1. maj, hvor sæsonen slutter. Der er oven i købet ingen liftkøer, da stedet ikke er specielt kendt. Det er nærmest kun svenskerne der kender til stedet.
Én ting jeg synes er lidt ærgeligt, er at ud af de 9 sorte pister som der er, har de lavet 6 af dem til pukkelpist. Godt nok er pukkelpist noget helt særligt for nolge, men i længden bliver det træls.
Der er to funparker deroppe, hvoraf den ene er rimlig hæftig.
Liftsystemerne deroppe er også fint. Selvom der kun er 7 lifter, er det alligevel ikke noget problem. Dog kunne der måske godt være en stolelift mere.
Det skal også lige siges at turen derop er MEGET lang. Bl.a. fordi vi ikke kunne køre op i bjergene, fordi der var så meget is på vejen at bussen gled.. Det forsinkede os ca. 5 timer, så vær foberedt på det. De sidste 50 km inden ankomst, foregår op og ned i forholdsvis store bjerge.
Stedet har en utrolig flot natur, og alle som har stået på langrend deroppe, siger at det er helt fantastisk.
Er man til aftenpist, og natte liv, skal man ikke tage derop. Der er aftenpist på én pist, til kl 19:00 søndag og tirsdag.. Diskoteker og lignende er der heller intet af.
Lige en sidste ting. Varmt tøj. Der kan være utrolig koldt deroppe, og tempaturerne svinger meget fra dag til dag. Vi var en aften nede på -36 grader, og flere dage blev den under -20.
Alt i alt kan jeg varmt anbefale stedet. Pånær Børnefamilier, og folk som er helt nybegyndere.
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej