Den hvide ring
Lech og Zürs i Vorarlberg er indbegrebet af fantastisk hygge, natursceneri og meget høj snesikkerhed. Områdets enestående beliggenhed på Alpenordsiden, de øst-vestvendte dale og høje bjerge, gør at de fugtige vinde fra den nærliggende Bodensee og næsten alle vejrfronter presses ind i dalene og afgiver enorme snemængder. Lech-Zürs har sammen med det nærliggende "Stuben am Arlberg" fået stemplet som mest sne i Europa.
Skimæssigt er områdets præparede pister mest for de middelgode løbere. Lech har det letteste terræn mens Zürs' terræn er noget sværere. Skiområdet er opbygget som en stor hvid ring af pister og lifter der forbinder de to byer. Vejen rundt i liftsystemet er med uret.
For de rigtig gode løbere og freeridere er der rigtig mange gode offpistemuligheder. Som en ekstra oplevelse kan man tage til det nærliggende Stuben eller St. Anton am Arlberg. Begge områder har eminent skiløb inkluderet i liftkortet.
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej