Filzmoos, skønt både sommer og vinter
Vi har været i Filzmoos i uge 8 år 2004. Et dejligt sted for hele familen. Børnene har været på skiskole hele ugen og begge to nåede de meget langt på den ene uge. Skiskole Schörghofer har nogle gode skilærer som er meget tålmodige, på vores datters hold (5 år dengang) deltog der en del børn i 3 års ælderen og det var ikke en næmt opgave, men skilærene klarede det hele, lære dem at stå på ski og gennemgå et skiløb hvorefter de fik overragt medaljer af Micki Maus.
Byen er hyggeligt med gode restauranter og cafeer. Skilifterne ligger centralt i byens centrum ligesom skiskolerne.
Vi havde det også meget sjovt med kælkebanen som starter med en tur op af stoleliften på Kleinberg og ned til byen med den lejede kælk.
Erlebnisbad Filzmoos er et dejligt sted at slappe af hos efter en lang dag i sneen. Her kan man bade både inde og ude.
Filzmoos er også dejligt om sommeren som vi besøgte juli 2004. Her er mange vandreture og hyggelige udendørs restauranter/cafeer.
Alt ialt er Filzmoos et pragtfuld sted for en familieferie hele året rundt.
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej