Tag til Oslo og se X Games
Tænder du på ord som Big Air og SuperPipe kan du se nogle af verdens bedste udøvere i Oslo i februar. Se teaser video og sendeplan her.
Ved du, hvem Henrik Harlaut er – har du og dine venner lyst til at se nogle af verdens bedste i discipliner som SuperPipe og Big Air – og har I ikke råd til at rejse alt for langt efter det?
Så kan I tage til X Games i Oslo mellem den 25. og den 28. februar. X Games er den næstmest sete sportsbegivenhed i USA, og det er ikke hver dag, sådan et arrangement kommer så tæt på Danmark.
Det er X Games i en lidt anden version end normalt, da der i Oslo også vil være “sommerdisciplinen” Skateboard Street på programmet. Af vinterkonkurrencer finder man den populære Ski Big Air for både mænd og kvinder samt SuperPipe for både snowboard og ski – og for både mænd og kvinder. Til gengæld bliver der ikke afholdt konkurrencer i Slopestyle. Efter sigende skyldes det, at Wyller-bakken - hvor Slopestyle skulle være afviklet - ikke egner sig til TV-produktion.
Se sendeplanen her
Vises live på DR3
Torsdag den 25 februar:
X Games starter med Skateboard Street i Skur 13 på havnen i Oslo.
15.00-17.00: Snowboard SuperPipe - Elimination (Mænd)
17.30-18.30: Skateboard Street - første runde (Mænd)
19.00-21.00: Skateboard Street - Finale (Mænd+Kvinder)
Fredag den 26. februar:
Snowboard SuperPipe bliver afholdt i Oslo Winter Park.
12.00-13.45: Snowboard Big Air - Elimination (Mænd)
14.15-16.00: Ski Big Air - Elimination (Mænd)
16.30-18.00: Snowboard SuperPipe - Finale (Kvinder)
18.30-20.00: Snowboard SuperPipe - Finale (Mænd)
Lørdag den 27. februar:
Snowboard og Ski Big Air afholdes i Tøyen.
16.00-17.30: Women's Ski & Snowboard Big Air - Finaler (Kvinder)
18.00-20.00: Ski & Snowboard Big Air - Finaler (Mænd)
Søndag den 28. februar:
Ski SuperPipe i Oslo Winter Park.
14.00-16.00: Ski SuperPipe - Elimination (Mænd)
16.30-18.00: Ski SuperPipe - Finale (Kvinder)
18.30-20.00: Ski SuperPipe - Finale (Mænd)
Ud over olympisk mester og X Games mester, Kelly Clark fra USA, deltager blandt andre amerikanske Bobby Brown, Frostgun vinder Vincent Garnier, Joss Christensen, Aaron Blunck, Gus Kenworthy, Jesper Tjäder, Alex Bellamare, norske Ståle Sandbech, Tiril Sjåstad Christiansen og mange mange flere.
Køb billet her
Se X-games 2016 på TV her
Kan du ikke komme og se en konkurrence selv, vises X Games på DR3, på norsk TV2 og konkurrencen kan ses globalt på ESPN.
Find nogen at rejse derop med
Der er en tråd om X Games i Oslo på forummet i Skisport.dk. Du kan gå ind i tråden og være med i snakken og eventuelt finde nogle at tage sammen med.
Tråden er her.
Overvejer du at tage til det spektakulære show, så skal du næsten også besøge
Norefjell, som ligger ca. 110 km fra Oslo.
Her en lille teaser til showet:
Skiferie forslag i Norefjell
Næste: Du har aldrig set en video som denne - Hvordan gør han det? »« Forrige: Muse skal spille 2300 meter over havets overflade i IschglSe alle nyheder