Val Thorens er klar med XL funslope

Val Thorens er klar med XL funslope

Verdens bedste ski område 2014, bygger nu en Funslope. De populære baner er i høj kurs hos ski områderne, sidste år lavede bl.a. Wagrain en med succes.

Val Thorens, som både i 2013 og 2014 er kåret som verdens bedste skisportssted, har nu som det første skisportssted i Frankrig bygget en funslope bane. Endda i størrelse XL. Banen står klar fra sæsonstarten 2015. 

Funslopen er hele 900 meter lang og fyldt med en masse forhindringer, der skal gøre turen endnu sjovere.

Hele 50 forhindringer byder banen på, og skiløbere og snowboardere får stimuleret alle sanser undervejs. Ud over de fysiske forhindringer som snetunneler, broer, spiraler, bump og sving bombarderes løberen med både lyd og lys undervejs.

Liften er placeret midt i Val Thorens’ skiområde, helt præcist ved siden af ekspres-stoleliften “2 Lacs”.

Turen gennem funslopen er sat til omkring tre minutter. Og i Val Thorens er man ikke i tvivl: Har du først taget turen én gang, kan du være sikker på, at det første du gør, er at tage banen igen.

For ikke at skræmme de knap så selvsikre skiløbere væk, skal det siges, at fun slopen er velegnet for alle. Også for begyndere.

Se video af hele banen herunder


Wagrain har også em super fed Funslope bane, læs mere om den her

Udgivet af: Jesper Svennum

Fakta om Val Thorens
Skiområdet: 1300-3200 m.o.h.
Byen: 2300 m.o.h.

600 pister i alt
200 km blå
250 km rød
150 km sort

Lifter: 189 stk. / 260.000 pers/time

Slæbelifter: 86
Tog/baner: 3
Stolelifter: 66
Kabinelifter: 35

Mere om skiferie i Val Thorens

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen