Skiferie i børnehøjde

Guide til den gode skiferie med børn

Når børnene er med på skituren, bør de voksne skrue ned for egne ambitioner og også tilpasse turen efter børnenes behov.

Danskernes mest foretrukne skiområde sydpå er Wagrain i Østrig. Wagrain byder på trygge og sikre forhold i nogle af de bedste børneområder, der findes, og i Østrig møder børnene danske undervisere på skiskolen.
Børneområderne i Wagrain er typisk placerede, så man er i fred for de store pister, og der derfor er ro og tryghed til at koncentrere sig om at lege og stå på ski. Her findes blandt andet skikarruseller, igloer, bålhygge og meget mere, som giver børnene en dejlig helhedsoplevelse.

Praktiske råd til den gode skiferie i børnehøjde

Martin Andersen fra Enjoy Skitours har 10 års erhvervserfaring fra skibranchen. Han kommer her med en række konkrete råd til, hvordan skiferien med børnene bliver en succes:

1) Lokation:
Der vil selvfølgelig altid være prisen at tage hensyn til. Men vælg så vidt muligt at bo et sted tæt på et børneski- og legeområde. Mange steder giver mulighed for ski in/out, hvor man bor lige ud til pisten, og hvor der enten er kort og nem vej til børneområdet, eller hvor det endda ligger lige uden for døren. Det giver børnene en høj grad af tryghed og sikkerhed.

2) Skiskole:
Det er bare noget andet, når en kompetent skilærer står for undervisningen, end når mor eller far forsøger sig som skilærere. Uanset forældrenes bedste intentioner, vil børnene altid agere anderledes og mere selvstændigt, når mor og far er ude af syne, og barnet kan fokusere på skilæreren og de andre børn og legekammerater i skiskolen. Det giver simpelt hen den bedste indlæring. Og så er det sjovt, hvilket nok er den aller vigtigste pointe på hele skiferien med børnene. Husk i øvrigt at booke plads på skiskolen hjemmefra.

3) Udstyr:
Det kan ikke svare sig at købe skiudstyr til børn i voksealderen. Lejer man skiene på stedet, slipper man for det første for selv at transportere dem hele vejen fra Danmark. Og for det andet giver det den bedste mulighed for at finde de helt rigtige ski til barnet. Passer de første ski ikke helt rigtigt, eller klemmer støvlerne, går man bare ind til skilejen og bytter til noget, der dur.

4) Beklædning:
Intet kan ødelægge humøret i vinterkulden som forkert eller utilstrækkelig påklædning. Klæd børnene på i flere tynde lag frem for i få tykke. Det giver mulighed for at tilpasse tøjet efter temperaturen. Giv børnene uld på som inderste lag. Uldundertøj med lange ærmer og ben fås i tynde, bløde og meget behagelige kvaliteter og har den fordel, at ulden bevarer evnen til at varme, selvom den er fugtig.

Skitøj og flyverdragt skal naturligvis være vind- og vandtæt. Vantætte handsker eller luffer. Luffer til de mindste, da de væsentligt bedre holder fingrene varme. En tynd balaclave, der dækker ører og underansigt, og som er behagelig at have under den skihjelm, børnene selvfølgelig har på. Husk ekstra vanter, hue og sokker, så børnene kan skifte det våde ud.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen