Skiferie 2017 – kreativiteten fejler ingenting

Skiferie 2017 – kreativiteten fejler ingenting

Skisæsonen er ikke ovre endnu, alligevel er mange områder allerede i gang med forberedelserne til næste vinter. Artikel skrevet d. 1/4 2016

Der graves og støbes fundamenter til ny skilifter, der klargøres flere snekanoner og meget mere, der skal gøre skiområderne endnu mere attraktive. 

Et af de steder hvor man går helt nye veje, i jagten på flere gæster, er Østrigske Zauchensee. Her etableres der fra 15. Marts 2017 og resten af sæsonen nudist-skiløb i området. Det vil finde sted i to lifter og pister, som er placeret i skoven, så de kommer til at genere ikke-nudister mindst muligt.

Vores udsendte besøgte området i denne uge, hvor der er kørt enkelte testdage med test-nudister i området, for at afprøve reaktioner fra andre gæster i på stedet. Testen er gået godt, og det betyder at projektet bliver en realitet.

De nudister der ønskede, at få indført de nye nudist-pister permanent, må dog vente til 2017 før de nye regler træder i kraft. Da området kun har givet dem lov til at køre i undertøj i resten skisæsonen 2016. Hvilket også har vakt stor glæde hos flere skiløbere.


Til næste vinter vil disse skiløbere være nøgne

Ideen til nudist-skiområdet opstår tilfældigt, da en gruppe nudister fra München er på besøg, i Zauchensee regner man med, at fordi man som eneste område kan tilbyde nudist-skiløb vil kunne tiltrække en hel del ekstra tyske gæster. Som en ekstra gulerod er der halv pris på liftkortet hvis man udelukkende skal have liftkort til de to ”nudist-lifter.”

Hos de danske rejsearrangører tager man mod nyheden med begrænset begejstring. Brand Manager Jesper Merrild fra Højmark Rejser, som sender mange gæster til netop Zauchensee, og i efteråret overtog Hotel Enzian i byen, tror man ikke det nye område til skabe en ekstra efterspørgsel fra danskere.

Godt nok er isbadning populært i Danmark, men nudister på ski, det tror jeg er en fejlvurdering fra områdets side”.

Citat: Jesper Merrild


Vi glæder os til at følge op på historien, og se om nyheden kommer til at betyde flere gæster der holder skiferie i 2017 i Zauchensee.


Læs også vores tips til valg af rejseuge til skiferien i 2017.

Udgivet af: Rasmus Skov

Fakta om Zauchensee
Skiområdet: 1350-2188 m.o.h.
Byen: 1350 m.o.h.

41 pister i alt
24 km blå
11 km rød
6 km sort

Lifter: 14 stk.

Slæbelifter: 5
Tog/baner: 1
Stolelifter: 6
Kabinelifter: 3

Mere om skiferie i Zauchensee

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen