Store musikalske hovednavne ved Copenhagen Winter Games - AFLYST

Store musikalske hovednavne ved Copenhagen Winter Games - AFLYST

Copenhagen Winter Games bliver det største danske skievent på dansk jord nogensinde. Udover fokus på ski, er planen at det skal være en kulturfestival med street food, musik og aktiviteter for store o

COPENHAGENWINTERGAMES ER AFLYST:

På grund af manglende billetsalg har arrangøren i dag d. 24/10 2017, besluttet at aflyse Copenhagen Winter Games, det skulle have været løbet af satbalen d. 3.-4. november i Københaven.

Læs mere her.


Det hele løber af stablen i uge 44. Fredag den 3. og lørdag den 4. november vil B&W Hallerne på Refshaleøen være centrum for det største danske skievent nogensinde. Intet mindre end en milliard seere vil nemlig kunne følge med i Copenhagen Winter Games.  

120 atleter fra mere end 25 lande skal dyste i den første World Cup og OL-kvalifikationerne for skiløbere og snowboardere i disciplinen BIG Air, og begivenheden finder sted blot tre måneder før, Vinter-OL afholdes i Sydkorea. En timing der næsten ikke kunne blive bedre. 

Til det store event vil der være fokus på meget andet end ski, men det sportslige omdrejningspunkt bliver uden tvivl den 50 meter høje skibakke, hvor snowboardere og skiløbere regnes med at flyve ca. 25 meter i luften, ud over det store hop.


Bakken bliver 50 meter høj (1,5 gange rundetårn) og atleterne forventes at flyve ca. 25 meter gennem luften


Kulturfestival for store og små

Copenhagen Winter Games bliver heldigvis meget mere end blot en sportsbegivenhed. Målet er, at det skal være en kulturfestival med street food, musik, underholdning såvel som masser af aktiviteter for publikum – alt fra børnevenlige kælkebakker til afterskiing for de voksne. 


Mø er musikhovednavnet til den store skifestival

Godt musikprogram

Hovednavnet bliver ingen ringere end MØ. Hun får om lørdagen selskab af Saveus, Phlake og den innovative dj-duo TooManyLeftHands. Fredagen byder på danske Alex Vargas, den danske rapgruppe Benal og den svenske DJ Sebastian Ingrosso.

Programmet ser således ud:

Fredag:

• 11.00-16.00: Kvalifikationer – ski, festivalområde åbent

• 18.00: Finale – damer – ski

• 19.00: Alex Vargas

• 21.00: Finale – herrer – ski

• 22.00: Benal

• 22.45: Sebastian Ingrosso

Lørdag:

• 11.00 – 15.30: Kvalifikationer – snowboard, festivalområde åbent

• 16.30: Phlake

• 18.00: Finale – damer – snowboard • 19.00: Saveus

• 21.00: Finale – herrer – snowboard

• 22.00: MØ

• 23.30: TooManyLeftHands 

>> Læs meget mere om musikprogrammet her.

Kendte navne fra hele verden gæster København

Blandt de prominente atleter, som man kan opleve ved Copenhagen Winter Games, finder man snowboardere som Emil Ulsletten (Norge), Billy Morgan (England), Marcus Kleveland (Norge), Ståle Sandberg (Norge), Sven Thorgren (Sverige) og Roope Tonteri (Finland) – og skiløbere som Kai Mahler (Schweiz), Oysten Braten (Norge), Vincent Gagnier (Canada) og Jesper Tjäder (Sverige)

Pt. skal den danske skiløber Rasmus DJ også være med i konkurrence. Om flere danskere skal være med i konkurrencen vides ikke endnu - men vi håber :) 

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen