« Til oversigten

MobilePay Checkout: Tre klik og et swipe - så har du købt en skijakke

MobilePay er klar med en hurtigere og nemmere checkout-løsning, der automatisk husker kundens leveringsadresser og styrker kundeoplevelsen.

MobilePay Checkout er en helt ny betalingsløsning, der er blevet lanceret i denne uge. Det vurderes af udvalgte pilotbutikker og brancheaktører, at løsningen styrker kundeoplevelsen og vil reducere mængden af afbrudte køb i danske webshops. 

Med MobilePay Checkout bliver det nu lettere end nogensinde før at handle hurtigt og effektivt online. Det nye MobilePay Checkout vil automatisk gemme dine leveringsadresser, hvilket gør det muligt at betale for et par ski eller andet skiudstyr med helt ned til blot tre klik og et swipe på telefonen. Hurtigere og nemmere kan det simpelhen ikke gøres. 

Løsningen forventes udbudt til alle danske webshops i december, men allerede fra i dag er udvalgte pilotbutikker klar til at teste produktet. Skisport.dk er en af blot to butikker, der på nuværende tidspunkt har installeret den nye betalingsløsning, så hvis du besøger vores SkiShop, kan et typisk køb fra telefonen fremover foregå sådan her:

  1. Vælg den ønskede vare og gå til kassen
  2. Vælg leveringssted. Webshoppen kan dog gøre det endnu nemmere for kunden og blot have én leveringsmetode, der er fastlagt på forhånd som f.eks. nærmeste pickup point
  3. Klik på den nye MobilePay Checkout-knap og åben MobilePay-appen på din telefon
  4. Inde i MobilePay-appen vælger du din hjemmeadresse eller en af de andre forudbestemte leveringsadresser
  5. Swipe godkend på telefonen for at foretage købet
  6. I samme øjeblik får du en kvittering op på din skærm samt en bekræftelse i MobilePay på, at butikken kan trække pengene fra din konto

”Med den nye løsning er du fri for at indtaste kortdata og adresseoplysninger. Jeg kan ikke forestille mig en webshopbetaling, der er smartere og hurtigere. Vi har store forventninger til MobilePay Checkout,” siger Rasmus Skov, der er indehaver af Skisport.dk.

MobilePay Checkout øger succesraten for onlinekøb

Betalinger i webshops i Danmark håndteres gennem såkaldte payment service providers. Blandt dem har MobilePay pilot-samarbejdet med QuickPay, der er en af branchens førende aktører.

”MobilePay Online er i forvejen i kæmpe vækst og på vej til at blive uundværlig i enhver webshop. Med den nye løsning bliver det endnu mere attraktivt, fordi hurtigere og nemmere netkøb for kunden erfaringsmæssigt får færre til at falde fra i købsprocessen. Det er helt centralt for webshoppens omsætning,” siger QuickPays direktør, Thomas Jensen.

Organisationen for nethandel i Danmark, FDIH, er også positive overfor den nye betalingsløsning fra MobilePay.

”Onlinehandel i Danmark og resten af verden vokser fortsat hastigt, og det sker i stigende grad via mobilen. Derfor har MobilePay en helt central rolle med en sikker, brugervenlig og effektiv løsning, der er med til at styrke nethandel i Danmark ,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

MobilePay forsætter fremgang i Danmark og Norden

Der er også glæde at spore hos MobilePay, der forsætter deres fremgang for MobilePay i Danmark og Norden. ”Den nye løsning vil understøtte, at vi fortsætter fremgangen ikke bare i Danmark, men også i Norden, hvor vi nu har passeret 15.000 tilknyttede webshops i Danmark og Finland, ligesom vi også er tilgængelige i svenske, norske, tyske og andre webshops,” fremhæver Mark WraaHansen, CEO i MobilePay.

Facts og fordele ved MobilePay Online:

- Nem og sikker betaling: Du slipper helt for at indtaste kortdata og adresseoplysninger, hvilket samtidig gør løsningen endnu mere sikker
- Du kan nu vælge MobilePay Checkout og springe flere faser over i et køb
- Ingen beløbsgrænser: Online kan du betale lige så stort et beløb, du vil
- Høj brugervenlighed: Du kan betale på farten fra alle platforme, uden at andre kan se, at du webshopper
- Øget konverteringsrate for webshops: Færre hopper fra et salg, når de slipper for at skulle indtaste kortdata og adresse m.m.
- Tværnordiske betalinger: Du kan også betale online crossborder i Norden
- MobilePay Online er vokset med 33% over de sidste seks måneder. September satte rekord med 365 mio. kr. i omsætning i de danske webshops fordelt på 662.000 transaktioner




Næste »« Forrige

Se alle nyheder