Trip Tour
Nyhed fra Trip Tour. Se oversigt med alle nyheder fra Trip Tour her
« Til oversigten

MED BUS TIL STEDET HVOR HJERTET BERØRES

På den største rejsedag i vinteren 2020 begav jeg mig afsted mod frihedens bjerge i en bus sammen med halvtreds andre – uanende om hvilket fællesskab og hvilket aftryk jeg ville ankomme med.

Ved første ørenlyd virker sytten og en halv time i bus umiddelbart ikke som det mest tillokkende i en verden fuld af hurtige løsninger, flyrejser og effektivitet, og derfor gruede jeg også for afgangen mod mit fristed i Tyrol fra Sjælør Station. Med alskens fordomme i bagagen satte jeg mig til rette i en bus, der bestemt var langt mere luksuriøs end de lokalbusser uden for Sønderborg, jeg voksede op med i halvfemserne. Med magelige sæder, god benplads og friskbrygget kaffe i busverdenens luksusliner blev mine fordomme om, hvordan en busrejse mod årets skitur ville se ud, hurtigt sat til skamme. 

Ved udsigten til mange timer på de berygtede tyske motorveje ville det være nærtliggende at forestille sig, at børn, voksne og buschauffører ville tælle hver time, indtil vores fødder kunne mærke knitrende sne og frostklar luft under sålerne, men i stedet fik både passagerer og chauffører hver time til at tælle. Gode pauser og uforglemmelige øjeblikke med leg, hensyn og grin i højsædet fyldte stemningen i den ottehjulede dobbeltdækker, hvilket bevirkede, at tiden fløj, imens vi tilbagelagde Tysklands historiske Autobahn. 

Aversionen ved tanken om at skulle tilbringe en nat i selskab med en busfuld fremmede i en femogfyrre graders vinkel, ville sandsynligvis resonere hos de fleste, og derfor fyldte en blød seng også mine drømme, inden rejsen mod vinterparadiset begyndte. Men den gode benplads mellem sæderne bidrog til en overraskende god søvn, og jeg kunne derfor tage veludhvilet på ski lørdag morgen. Fordelen ved at tage bussen på skiferie er, at man får hele otte dage på ski, da man ankommer lørdag morgen og først sætter næsen hjemad lørdag aften ugen efter.

Vil du læse hele rejseberetningen, så klik her.

Vil du se mere om Trip Tours rejser med bus eller anden transport, så klik her.

Af Thomas, Rejseskribent for Trip Tour

    


Næste »« Forrige

Se flere nyheder fra Trip Tour - Se alle nyheder